Radio

Chokmelding fra DR: Legendarisk vært stopper

DRs ældste underholdningsprogram - 'Giro 413' - skal have ny vært

  • Radiovært Margaret Lindhardt fra Danmarks ældste ønskeprogram. Foto: Carsten Lauridsen
Radiovært Margaret Lindhardt fra Danmarks ældste ønskeprogram. Foto: Carsten Lauridsen

Se også: 'Giro 413' varsler stor ændring på søndag

Vært for ønskeprogrammet gennem sammenlagt snart 20 år, Margaret Lindhardt, har besluttet sig for at gå på pension fra DR, og derfor vil hendes velkendte stemme kunne høres sidste gang i udsendelsen søndag den 28. maj klokken 12.15-14.00. Det har DR netop oplyst i en pressemeddelelse.

Ny vært for det efterhånden legendariske radioprogram, som har været sendt siden 1946, bliver Peter Sten, der allerede i dag er vært på P5 og kendt fra 'Peters Verden'.

Hans første dag som vært bliver pinsedag den 4. juni, og samtidig bliver 'Giro 413' fremover sendt fra DR i Næstved i stedet for DR Byen, som det hidtil har været tilfældet.

Kendt fra 'Selvsving'
Margaret Lindhardt, der er 67 år, har været ansat i DR siden 1981, og hun har stort set lavet noget på alle DRs radiokanaler, for eksempel 'Danmark Kort' på P1, 'Go’Morgen P3', 'P4 Aften' og en række programmer på P5.

Derudover har hun været kanalstemme på P2 og lagt stemme til satireprogrammet 'Selvsving's kendte sætning: 'Det er altså ikke Deres radio, der er noget i vejen med - men hele Danmarks Radio'.

Vil du fortsætte med at lytte til 'Giro 413' med ny vært?

Se resultat

Vil du fortsætte med at lytte til 'Giro 413' med ny vært?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Stopper mens tid er
Senest har Margaret Lindhardt også indtalt podcastserien om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej på Frederiksberg i 1948, ligesom hun i årenes løb har lagt stemme til et utal af både radio- og TV-programmer.

- Efter 36 skønne, fantastiske og lærerige år i DR har jeg valgt at stoppe. Jeg er stadig vældig glad for mit arbejde og for at være ansat i DR, men jeg synes, at tiden nu er inde til at prøve helt selv at bestemme over min tid. Der er så meget, jeg har lyst til at gøre og opleve, mens tid er, siger siger Margaret Lindhard og fortsætter:

- 'Giro 413' har jo været mit hjertebarn, og jeg har nydt de snart 20 år, jeg har været vært. Det har været en helt særlig fornøjelse at lave et program, hvor man både glæder en masse mennesker med hilsner og meget forskellig musik - og samtidig gavner udsatte børn og unge – et program, som oven i købet har en alenlang og farverig historie og tradition. Det er meget mere end et radioprogram. Jeg kan også godt lide den særlige lytterkontakt, man har i programmet, og det glæder mig, at holdningen til 'Giro 413' er så positiv, selv om det er 70 år gammelt, siger P5-værten.

Ingen fordomme
Den kommende vært, Peter Sten, er bestemt ikke ukendt i DR, hvor han har arbejdet siden 1994. Først som vært på P4 Sjælland fra 1994 – og siden 2011 på P5.

Peter Sten, der tager over efter Margaret Lindhardt, har været ansat i DR siden 1994. (Foto: Agnete Schlichtkrull /DR) Peter Sten, der tager over efter Margaret Lindhardt, har været ansat i DR siden 1994. (Foto: Agnete Schlichtkrull /DR)

- Da jeg var til medarbejderudviklingssamtale for omkring 15 år siden på DR i Næstved, spurgte min daværende chef mig, hvad jeg kunne tænke mig for fremtiden. Jeg sagde, at jeg var glad for at være vært på P4 i Næstved, men hvis jeg skulle tænke ud af boksen, var det at blive vært på ’Giro 413’. At det så lykkes så mange år efter, er jo fantastisk, siger Peter Sten.

Han siger samtidig, at han elsker 'Giro 413', fordi programmet indeholder alle slags musik.

- Jeg har ingen fordomme over for nogen former for musik. Der er god (og dårlig) musik i alle genrer. Jeg kan lide alt fra dansktop til melodisk heavy rock. Og så har jeg altid godt kunnet lide at have kontakt til lytterne. Det får jeg også i 'Giroen', siger Peter Sten, der tilføjer, at det er en ære at få lov til at bestyre DRs ældste underholdningsprogram med over 70 år på bagen.
'Det er jo ældre end mig', siger Peter Sten, der selv er 66 år.

Margaret Lindhardt håber, at Peter Sten bliver lige så glad for 'Giro 413', som hun har været.

- Jeg er sikker på, at programmet er i gode hænder hos ham. Jeg vil ønske ham al mulig held og lykke med det, siger Margaret Lindhardt.

Har indsamlet millioner:

I 'Giro 413' har det - siden programmets start – været muligt at sende hilsner og ønske en plade, ligesom der bliver samlet penge ind, som kommer socialt udsatte børn og unge i Danmark tilbage.

I alt er der de seneste 70 år blevet uddelt cirka 28 millioner kroner, som DRs lyttere har samlet ind – nogle gange endda i sjove og festlige genstande.

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte