Radio

'Mads & Monopolet' flyttet til P4: Sådan gik det lyttertallene

Det populære lørdagsprogram er efter 12 år på P3 rykket til DR's regionale radiokanal P4

  • Mads Steffensen har været vært på programmet siden første udsendelse i 2003. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Mads Steffensen har været vært på programmet siden første udsendelse i 2003. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

'Mads & Monopolet' er siden premieren på P3 i 2003 blevet en fast del af lørdagsrutinen for rigtig mange radiolyttere.

Men lørdag den 9. januar rykkede det populære program til den 'voksne' kanal P4.

Det var åbenbart et smart træk, hvis man ser på lyttertallene.

Ubehandlet webpix Radio - 18. sep. 2015 Nu skal vi se bare bryster: Go'Nova-værter vinder Den Gyldne Mikrofon

I 2015 havde 'Mads & Monopolet' i gennemsnit 679.000 lyttere. Men lørdag på P4 valgte hele 1.166.000 danskere at følge med i panelets råd til lytternes dilemmaer.

Det vil altså sige, at kanalskiftet gav knap en halv million flere lyttere.

Det både glæder og overrasker vært Mads Steffensen. 

- Det er jo kæmpestort at nå over en million. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg vidste godt, at vi ville få lidt flere lyttere på P4, men det kommer bag på mig, at det er så mange, siger værten, som har fejret resultatet med ’en god kop kaffe’.

Se også: Mads & Monopolet: P3 fyrer - P4 hyrer

Bortset fra, at der på P4 er regionale nyheder hver halve time, er showet helt det samme som på P3, siger Mads Steffensen.

Han peger dog på, at de to kanalers forskellige musikprofiler spiller ind på hans valg af sange.

- I lørdags spillede jeg George Michael og Spice Girls. Og jeg satte et nummer på med Depeche Mode, det tror jeg aldrig, jeg har gjort før, siger han.

Nynne Bjerre Christensen fylder 40 EKSTRA Vagthund DR-profilers vilde bijobberi

Også hos en kanalredaktør Lars Daneskov er der begejstring over de knap 1.2 millioner lyttere.

- Det er fuldstændig vanvittigt og uhørt for et radioprogram. Jeg har aldrig set noget lignende, siger han.

Selv om P4 generelt har flere lyttere end P3 lørdag formiddag, har Mads Steffensen og hans kendte rådgivere givet et gevaldigt boost til DR's regionale kanal. I fjerde kvartal af 2015 var der således 879.000, der lyttede med på P4 i det tidsrum.  

Gyldne - dag 5 - ny.png Radio - 11. sep. 2015 Radioværter 'piller lidt' i mørket

Ifølge leder af DR Medieforskning Dennis Christensen er den største gruppe af 'Mads og Monopolets' lyttere i aldersgruppen 40-59. Det er samtidig P4's primære målgruppe, mens P3 i højere grad retter sig til de 20-39-årige.

- Mange af programmets faste lyttere hører normalt P4. De slipper nu for at skulle stille om til P3 lørdag formiddag. Samtidig trækker programmet måske vrangvillige P3-lyttere over, som ellers har fordomme om, at P4 er en 'olde-kanal', forklarer Dennis Christensen. 

radio p4 og p3.png Radio - 7. sep. 2015 Radiovært spiser sennepstartelet for at vinde pris

Lars Daneskov forventer dog ikke, at de tårnhøje lyttertal varer ved.

- Det er ligesopm at gå videre i Champiions League. Man er begejstret, indtil næste kamp skal spilles. Der kommer en virkelighed, og om et par uger vil tallene sikkert se helt anderledes ud, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen