Så er det her: Se Linse Kesslers nye program

Realitystjernen har føjet endnu et tv-program til cv'et

Hun har i forvejen fået stjernestatus for sin mangeårige indsats i 'Familien fra Bryggen', men nu kaster realitystjernen Linse Kessler sig ud i et nyt program.

Som Ekstra Bladet tidligere har kunnet fortælle, er hun frontfigur i det nye Viafree-format 'Linses Dyresquad', der har premiere i dag.

Du kan se et klip fra programmet over artiklen, hvor Linse besøger Staffordshiren Gabriel.

Se også: Mikkel Kessler skal giftes

I programmet medvirker Linse Kessler og hundetræneren Christina Højgaard, der sammen skal forsøge at hjælpe 10 udvalgte familier med at få genskabt harmonien med deres kæledyr.

Et af målene i programmet er at vise danskerne, at problemer med hunde kan løses, men at det kræver, at ejeren er ordentligt klædt på til opgaven. Hvilket stemmer fint overens med Linses egen holdning til den såkaldte hundelov, der har forbudt en række hunderacer herhjemme.

Se også: Linse jubler: Her er lovforslaget, der kan redde dødsdømt hund

Realitystjernen Linse Kessler. Foto: Tariq Mikkel Khan
Realitystjernen Linse Kessler. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Til august mødes formand for Foreningen Fair Dog Charlotte Andersson, Linse Kessler og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for at diskutere loven, og her har realitystjernen en plan.

- Jeg kunne godt tænke mig at invitere Esben Lunde og hans spindoktor med ud til den hundetræner, jeg arbejder med i forbindelse med mit nye hundeprogram, så de kan møde en ’kamphund’. Hun kan forklare om racen og bekræfte, at de forkerte typer ikke skal have sådan nogle hunde, men de forkerte typer skal slet ikke have hund, har Linse Kessler tidligere sagt til Ekstra Bladet.

- Så hvor er det, vi skal hen. Er det en form for hundekørekort, eller hvor skal vi ende. Det skal vi snakke om. Jeg kunne godt tænke mig at slæbe en gammel muskelhund med til mødet. En, der ikke er ulovlig, men som er fra før hundeloven trådte i kraft. De er efterhånden meget gamle, men de er der. Det kan vise, at de er hunde ligesom alle andre. Der skal blot tages nogle andre hensyn, fortsatte hun.

'Linses Dyresquad' kan ses på Viafree.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen