Tudeprinsesse på tv i aften: - Jeg gik rundt med åbne nerveender

Dorthe Gerlach nærmest råbte 'ja', da hun blev spurgt, om hun ville deltage i 'Toppen af poppen'.

- Jeg gik rundt med åbne nerveender hele dagen, fordi der skete alt muligt spændende, og det kan man også se i programmet, siger Dorthe Gerlach, der er hovedperson i 'Toppen af poppen' i aften. Foto: Stephen Freiheit/TV 2
- Jeg gik rundt med åbne nerveender hele dagen, fordi der skete alt muligt spændende, og det kan man også se i programmet, siger Dorthe Gerlach, der er hovedperson i 'Toppen af poppen' i aften. Foto: Stephen Freiheit/TV 2

Mens det har krævet tilløb og lange overvejelser hos mange, var Dorthe Gerlach ikke et sekund i tvivl, da hun blev tilbudt at deltage i tv-programmet 'Toppen af poppen', hvor musikere fortolker hinandens numre.

Det fortæller sangerinden, der fik sit gennembrud med gruppen Hush, og som i 2015 udgav sit første soloalbum.

- Jeg sagde ja med det samme. På det tidspunkt var det meste af holdet på plads, og det lød som det vildeste hold at komme med på, og det ville jeg vildt gerne, siger Dorthe Gerlach og tilføjer:

- Der er en vis grad af kontroltab ved at skulle give sig hen i et tv-program, som man ikke ved, hvordan bliver, men det tror jeg også er rigtig sundt. Og så er jeg bare grundlæggende nok bygget sådan, at hvis nogen tilbyder mig en oplevelse, så siger jeg selvfølgelig ja.

Se også: Michael Falch i Toppen af poppen: En sejr at jeg tør

Dorthe Gerlach udgør sammen med Karl William, Aura, Caroline Henderson, Søren Huss, Burhan G. og Michael Falch dette års Toppen af poppen-hold.

Søndag er hun dagens hovedperson, når programmet ruller over skærmen.

For Dorthe Gerlach var hendes dag i programmet en følelsesladet en af slagsen.

- Jeg gik rundt med åbne nerveender hele dagen, fordi der skete alt muligt spændende, og det kan man også se i programmet. Min mand driller mig lidt og kalder mig tudeprinsessen, fordi jeg sidder med blanke øjne halvdelen af tiden, siger Dorthe Gerlach grinende og fortsætter:

- Jeg har relativt let til tårer, og det kan jeg da godt sidde og være forfængelig over, at familien Danmark skal se. Men det er jo sådan, jeg er, og jeg synes også, det er fint, at man giver sig selv lov til at lade musikken røre ved noget.

Se også: Aura mistede magten: Som at dø langsomt

Selv er hun taknemmelig over, at hun blev tilbudt en plads i dette års program, for hun har trofast fulgt med i musikprogrammet.

Og så var det også noget helt særligt at se sine helte i et intimt rum, fortæller Dorthe Gerlach.

- Det føltes lidt som et luksusgode at sidde intimt på første række hver aften til nogle af de bedste artister i landet. Jeg tror virkelig, at ordet taknemmelig er det, der beskriver oplevelsen bedst, siger hun.

'Toppen af poppen' med Dorthe Gerlach som dagens hovedperson sendes søndag klokken 20.00 på TV2.

Se også: Var for 'grim' til natklub: Nu er han klar til 'Toppen af poppen'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen