TV

'Årgang 0'-far laver piercing på 15-årig datter

Stephanie har fået tungepiercing – og det var hendes egen far, der førte nål og tang

  • Stephanie fik lokket sin far til at lave en piercing på hende. (Foto: Anders Löfstedt/TV 2)
Stephanie fik lokket sin far til at lave en piercing på hende. (Foto: Anders Löfstedt/TV 2)

Ungerne i 'Årgang 0' er ved at blive nogle halvstore og selvstændige størrelser, der ved, hvad de vil.

I den nye sæson af programserien, der har premiere på  TV 2 i morgen aften, afslører 15-årige Stephanie fra Slagelse, at hun vil have en piercing i tungen.

- Jeg har altid gerne villet have en tungepiercing. Egentlig var det meningen, at jeg ville vente, til jeg var 16. Men jeg tænkte, at når andre folk bliver piercet, vil jeg også gerne, siger Stephanie ifølge tv2.dk. i programmet.

Se også: Stephanie fra 'Årgang 0' er flyttet igen

Stephanies far, Christian, har sin egen tatovørforretning, hvor han også udfører piercinger. Så efter lidt plagen lykkedes det Stephanie at få sin far til at lave hul i munden på hende.

- Det var min far, der lavede den, så han er okay med det. Men min mor er sådan lidt... Hun er ikke så glad for sådan nogle piercinger og sådan noget. Men jeg tror, hun er ved at indse, at jeg godt kan lide sådan noget, siger den selvstændige teenager.

Se også: Rachel fra 'Årgang 0' tager sabbatår

'Årgang 0' er en dokumentarserie, som siden årtusindskiftet har fulgt fire familier i Danmark. Vidt forskellige familier, der har det til fælles, at de fik et barn i begyndelsen af år 2000.

Når 'Årgang 0' bliver vist fra i morgen, vil kameraerne ud over Stephanie følge Rachel fra Aabenraa og Christian fra Aarhus. Emma og hendes familie har valgt at holde pause fra optagelserne.

Se også: Skade og diagnose sætter ’Årgang 0’-Emma på pause

Om den sympatiske familie fra Tarm lader tv-kameraerne komme på tæt hold til optagelser i 2016, har den endnu ikke taget stilling til.

Se også: Emma dropper 'Årgang 0' og efterskolen

- Vi har ikke endelig besluttet os for, hvornår vi går i gang igen. Det er først nu her, hvor programmerne for 2015 er færdige og bliver vist til januar, at vi tager stilling, har Lene Josefsen tidligere sagt til Ekstra Bladet.

'Årgang 0' sendes tirsdag klokken 20.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen