Indlæser...

TV2-underskud på 73 mio. kr.

Tv-stationen må også i første halvår af 2008 indkassere et stort underskud. Og hovedkanalen fortsætter med at miste seere

14:49, 26. aug 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Trods populære programmer som 'Vild med dans' kører TV 2 med et stort underskud. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Trods populære programmer som 'Vild med dans' kører TV 2 med et stort underskud. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Det kriseramte TV2, der kom ud af 2007 med et dundrende underskud på over 200 millioner kroner, må også i første halvår af 2008 notere røde tal på bundlinjen.

Halvårsregnskabet, som TV2's bestyrelse godkendte i dag, viser et underskud før skat på 73 millioner kroner. Og det er ifølge administrerende direktør Merete Eldrup forventeligt.

- Vi følger de planer, vi lagde i foråret. TV2 var igennem en barsk omgang med afskedigelser og en spareplan, som for alvor vil slå igennem i 2009, siger hun.

TV2's hovedkanal fik i første halvår et underskud på 67 millioner kroner, mens stationens øvrige aktiviteter bidrager til halvårsregnskabet med et overskud på 85 millioner kroner.

Seerandelen er faldet fra 63,1 procent i første halvår 2007 til 60,2 procent i første halvår 2008. Det er især hovedkanalen, der har mistet seere.

Den samlede omsætning rundede akkurat en milliard kroner - det svarer til et fald på én procent i forhold til samme periode i 2007. TV2 forventer fortsat et underskud for 2008 på 120-140 millioner kroner.

Annonce