Indlæser...

TV 2 sender sexramt julekalender

Sidste år måtte TV 2 opgive at sende sin julekalender 'Mikkel og Guldkortet', fordi en mandlig skuespiller fik en sexdom - nu er skuespilleren klippet ud

16:23, 24. sep 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Michael Carøe og Paprika Steen er i årets TV2-julakalender forældre til tre: Marie, Mikkel og Louise. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Michael Carøe og Paprika Steen er i årets TV2-julakalender forældre til tre: Marie, Mikkel og Louise. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Annonce

Annonce

Der er tre nisser, men ingen sexdømte mandlige skuespillere med i årets julekalender fra TV 2. Han er nemlig klippet ud.

Dermed kan børnefamilierne til december endelig sætte sig til rette foran tv'et og se TV 2's nyproducerede familiejulekalender 'Mikkel og Guldkortet'.

Sidste år valgte TV 2 at tage serien af programmet, fordi en dengang 20-årige mandlig skuepiller fik en sexdom, da optagelserne næsten var slut. I stedet fik seerne et gensyn med 'Pyrus'. Men i mellemtiden har TV 2 og producenten Zentropa fundet en ny skuespiller og indspillede scenerne igen.

Til børnefamilierne
Den 20-årige skuespiller blev i september sidste år idømt betinget fængsel og samfundstjeneste for at forsøge at tvinge en pige til oralsex på et diskotek. Også DR blev ramt af dommen og måtte klippe skuespilleren ud af en birolle i serien 'Sommer'.

'Mikkel og Guldkortet' er TV 2's tilbud til børnefamilierne i december, og har blandt andet Paprika Steen, Michael Carøe og Robert Hansen på rollelisten. Serien bliver sendt først på aftenen, mens de voksne og natteravnene kan glæde sig til et gensyn med kultserien 'The Julekalender'.

Annonce