Indlæser...

Afsløring: Blachman undgår grupperne

Blachman og co. kommer ikke til at styre de samme X Factor-kategorier i år, som de gjorde i første sæson. Rygterne vil vide, at Remee skal håndtere grupperne

12:59, 14. jan 2009 (Opdateret tid: 13:29, 14. jan 2009) | Morten Vendt

Der bliver rokade i dommerpanelet i denne sæson. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)
Der bliver rokade i dommerpanelet i denne sæson. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Der er tilsyneladende ingen faste pladser i dommerpanelet. I hvert fald ikke, når det drejer sig om, hvem, der skal coache hvilke grupper af håbefulde deltagere.

Det bliver Remee, der kommer til at stå for grupperne, Blachman der får de unge solister og Lina Rafn der skal guide solisterne over 25 til guld og stjernestatus i 'X Factor', når underholdningssuccesens anden sæson går ind i workshop-fasen med de såkaldte 'boot camps'.

Det skriver flere danske ugeblade i dag.

Både 'Her & Nu' og 'Se og Hør' hævder at have kilder, der kan afsløre rokaden, som DR ellers gerne ville have holdt hemmelig indtil fredag den 23. januar.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra DR om, hvorvidt oplysningerne er korrekte, og om de påståede afsløringer får konsekvenser for den planlagte udmelding i X Factor.

Annonce