'X Factor'-deltager har kronisk kræft

Del på
Messenger!

Send artikel

Når seerne i aften tænder for fjernsynet og får deres ugentlig skud af succesprogrammet 'X Factor', venter der en følelsesmæssig udfordring, når Maj fra Struer toner frem på skærmen.

18-årige Maj Elly Estrup Johansson deltager i audition i Århus, og det både starter og slutter med tårer og tænders gnidsel fra Struer-pigen, der så gerne vil gøre et godt indtryk på dommer-trioen.

Hvordan det går, skal vi ikke røbe her, men historien om ukuelige Majs svære liv kan få tårekanalerne til at løbe på en stenstøtte.

– Det startede med, at jeg blev født, fortæller Maj i telefonen med en undertone, der indikerer, at herefter gik alt galt.

Kronisk kræft
Et halvt år gammel fik hun konstateret en sjælden sygdom – faktisk så sjælden, at lægerne på Århus Sygehus måtte ringe til specialister i London for at få at vide, hvad hun fejlede.

– Vi kalder det kræft, for det er det nemmeste, og den behandles med kemoterapi, som var det leukæmi. Men egentlig hedder sygdommen – og hold nu godt fast – langerhans celle-histiocytose. Det er en kronisk sygdom, men lægerne aner ikke, hvorfor den opstår. Den er ikke arvelig og rammer kun en eller to eller slet ingen i Danmark om året, fortæller Majs far, Torben Johansson.

Maj ved at, at sygdommen aldrig forsvinder.

– Sygdommen sidder stadig i hele kroppen på nær i de indre organer – nyren, leveren, lungerne og hjertet. Den går aldrig væk, men heldigvis er den ikke i udbrud. Jeg er dog fuldt bevidst om, at det kan den komme igen, siger Maj Johansson.

– Hvordan er det at gå og tænke på det?

– Jeg lever så normalt som andre og prøver ikke at tænke så meget på det.

Blev mobbet i skolen
Frem til skolealderen modtog Maj kemobehandlinger på hospitalet i Århus, og der var tale om så kraftige stråler, at hendes fysiske vækst stoppede. Som konsekvens heraf var hun lille af sin alder – og et oplagt offer for mobning af de øvrige elever.

– Børn og unge kan være mærkelige, siger Maj uden at overdrive, men også uden at gå i detaljer med de metoder, hun blev udsat for.

Hun skiftede skole, uden at det formindskede drillerierne, og i niende klasse forlod hun skolen, efter at de såkaldte kammerater flere gange var begyndt at pille ved hendes scooter.

– Så måtte jeg jo forsvare mig.

– Hvad gjorde du?

– Det er svært at tale om nu, svarer Maj og undertrykker gråden.

Til sommer er hun færdig på Social- og Sundhedsskolen, og hun har accepteret, at hun aldrig bliver en høj pige. Hver aften skal hun sprøjte sig med et væksthormon, der samtidig forstærker hendes immunforsvar.

– Hvor høj er du?

– 1,59 og en halv. Jeg tror ikke, at jeg bliver højere.

– Bare rolig, Kylie Minogue er ikke højere ...

– Ha ha, det er godt at høre.

Maj bor stadig hjemme hos forældrene, der er hhv. stationsbetjent og lokomotiv-fører. Hun er ved at tage en uddannelse, men den får lov til at passe sig selv, hvis hendes store drøm går i opfyldelse.

– Jeg har altid gerne ville synge – og jeg ved, at jeg kan. Nogen skal bare opdage det.