Indlæser...

Remees hjem indbragte 400.000

Den særlige udgave af 'Kender du typen' i lørdagens store indsamlingsshow på DR var populær hos danskerne. Små 400.000 kom i kassen på to minutter

17:42, 25. jan 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Seerne kvitterede ved kasse et for at få et glimt ind i Remees luksuriøse hjem. (Foto: Jakob Jørgensen)
Seerne kvitterede ved kasse et for at få et glimt ind i Remees luksuriøse hjem. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Danskerne var i det gavmilde hjørne lørdag aften.

72 millioner blev doneret til Afrikas fattige fra firmaer og privatpersoner, der enten ringede eller sms'ede små og store beløb ind til den store 'Danmarks Indsamling'.

Programmet blev sendt direkte på DR1, og i den anledning var der et par konkurrencer til seerne.

En af dem var en særudgave af 'Kender du typen', hvor Jens Blauenfeldt viste de to livsstilseksperter Christine Feldthaus og Niels Folmann rundt i en kendt danskers hjem på Frederiksberg i København.

376.000 kr. på to minutter
Det var et populært indslag, fortæller Stig Fog, der er projektleder for Danmarks Indsamling til ekstrabladet.dk.

- Der kom rigtigt mange sms'er i løbet af kort tid på det, fordi folk synes, at det er sjovt at gætte med, siger Stig Fog og uddyber, at indslaget indbragte 376.000 kroner.

- Det er vi vældig tilfredse med taget i betragtning, at seerne kun havde to minutter til sms'e, siger han.

Det var som bekendt Remee, der helt ekstraordinært og i den gode sags tjeneste havde åbnet sit private hjem for DR's kameraer.

Der var da også flest seere, der troede, at det var Remees hjem og brugte 50 kroner på at gætte.

79 procent stemte på Remee. 11 procent troede på Kenneth Carlsen og 10 procent på Nikolaj Coster-Waldau.

Hvis du ikke fik sendt en sms i går, kan du stadig nå at donere penge. Det kan du gøre på danmarksindsamling.dk.

Annonce