Indlæser...

Blachman er fantastisk!

Mit syn på ham er helt ændret, siger 20-årige Patricia, der har stærke bånd til Uganda og netop har været i bootcamp med den skaldede dommer

17:10, 30. jan 2009 | Allan Lykke

- Jeg er heldig, at jeg har fået Blachman som mentor, mener Patricia, der egentlig havde besluttet sig for ikke at stille op i 'X Factor'. (Foto: Jakob Jørgensen)
- Jeg er heldig, at jeg har fået Blachman som mentor, mener Patricia, der egentlig havde besluttet sig for ikke at stille op i 'X Factor'. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

– Både min mor og min danske familie havde opfordret mig helt vildt til at stille op i ’X Factor’. Jeg havde egentlig besluttet ikke at gøre det, og jeg deltog heller ikke ved audition i København. Men så fortrød jeg og tog til Århus for at være med. Det gik jo godt, og jeg er heldig, at jeg har fået Blachman som mentor.

Sådan siger 20-årige Patricia, der er med på den skaldede dommers hold i aftenens ’X Factor’-udsendelse, hvor deltagerne er på såkaldt bootcamp.

– Hvordan er Thomas Blachman?

– Han er fantastisk. Mit syn på ham er helt ændret efter at have mødt ham face-to-face, siger Patricia, der til daglig arbejder som kunderådgiver i en tele-virksomhed.

Føler sig både ugandisk og dansk
– Du drømmer om at blive sangerinde?

– Det er klart. Hvor vil det være fantastisk at kunne leve af det, siger Patricia, der trods efternavnet - Mbabazi - er så dansk, som hun kan blive, omend med stærke bånd til Uganda, hvor både hendes mor og far stammer fra.

– Min mor kom til Danmark som teenager. Vist nok som en slags au pair-pige. Her mødte hun min far og blev smaskforelsket. De fik min storebror og mig, men gik senere fra hinanden. Min far flyttede tilbage til Uganda. Men han døde for ti års tid siden af noget sygdom, men jeg ved ikke rigtigt, hvad han fejlede.

– Har du stadig kontakt til Uganda?

– Jeg var der sidst for fire år siden. Jeg taler sproget flydende og ringer også til min mormor, mine mostre og resten af min familie dernede. Det meste af min fars familie bor dog i Danmark, og vi er vel 70, når vi samles alle sammen. Men jeg føler mig nærmest lige så ugandisk som dansk.

– Hvorfor flyttede din far tilbage til Afrika?

– Jeg tror ikke, han kunne lide kulden heroppe. Han stiftede ny familie i Uganda.

Dansk par som reservefamilie
Patricia og hendes bror voksede op hos deres mor i København. Børnene fik en reservefamilie i et dansk par - hvor kvinden var pædagog i den børneinstitution, Patricia og hendes bror gik i.

– Hun syntes, at min bror og jeg var så søde, og hun spurgte min mor, om hun og hendes mand ikke måtte være en slags aflastningsfamilie. Det forstod min mor ikke rigtigt. Hun troede vist, at det drejede sig om noget dansk mafia, griner Patricia.

– Men så prøvede vi det, og det har været helt fantastisk. Jeg betragter dem lige så meget som mine forældre, som jeg gør med min mor. Og deres datter på 11 år er lige så meget min lillesøster, som min bror er min storebror.

Annonce