Indlæser...

Smukke Divya skifter job

Fra midten af marts og tre måneder frem bliver TV News-vært Divya Das nyhedsvært på Nyhederne 22.00

14:44, 25. feb 2009 | Kim Kastrup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den smukke Divya Das, der startede som vejrpige skal nu være nyhedsvært på Nyhederne 22.00.(Foto: TV2)
Den smukke Divya Das, der startede som vejrpige skal nu være nyhedsvært på Nyhederne 22.00.(Foto: TV2)
Her ses Divya Das som nyhedsvært på TV2 News, hvor hun har arbejdet i to år.(Foto: Nicolai Svane)
Her ses Divya Das som nyhedsvært på TV2 News, hvor hun har arbejdet i to år.(Foto: Nicolai Svane)

Annonce

Det er altid godt med lidt blikfang på skærmen. Og det får TV 2's Nyhederne 22.00, når den smukke nyhedsvært Divya Das fra midten af marts og tre måneder frem skal afløse Johannes Langkilde, mens han holder børnepasningsorlov.

- Jeg er glad og stolt over den tillid. som TV2 har vist mig, og jeg går ydmygt til opgaven. Jeg har været på TV 2 News i ca. to år og er meget glad for det, men en værtsopgave på Nyhederne 22.00 er en udfordring, som jeg har stor lyst til at prøve, siger Divya Das.

Med op imod 3000 nyhedsudsendelser i bagagen har Divya Das en kolossal erfaring med live-tv, med live-interviews og med at gribe bolde, der kommer flyvende ind fra højre og venstre, mens en nyhedsudsendelse er i gang. Men der er stadig meget at lære, vurderer Divya Das.

Den smukke nyhedsvært har været på TV 2 News siden kanalen gik i luften 1. december 2006, og før den tid var hun vært og tv-meteorolog hos TV Avisen i årene 2003-2006. Divya Das er uddannet geograf fra Københavns Universitet.

Annonce