Indlæser...

Teenagepiger stripper i nyt MTV-show

Helt unge piger skal smide alt tøjet på nær det inderste, før et dommerpanel vurderer dem. Og kommer de ikke gennem nåleøjet åbnes en faldlem

13:22, 18. maj 2009 | Niklas Roar

Disse tre piger er ikke deltagere i 'Fashion Strip'. Men i mangel af billeder fra det kommende tv-show, håber vi, at I vil tilgive os genrebilledet, der viser tre colombianske lingerimodeller. (Foto: AP)
Disse tre piger er ikke deltagere i 'Fashion Strip'. Men i mangel af billeder fra det kommende tv-show, håber vi, at I vil tilgive os genrebilledet, der viser tre colombianske lingerimodeller. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

MTV, der blandt andet har markeret sig ved tabloide tv-show som 'A Shot at Love', hvor henholdsvis den biseksuelle MySpace-sensation Tila Tequila og de ligeledes nysgerrige Ikki Twins skal udvælge partnere blandt både drenge og piger, har nu købt serien ’Fashion Strip’.

Konceptet består i al sin enkelhed af, at en række teenagere skal smide tøjet foran et publikum.

Herefter vælter det ned fra loftet med beklædningsgenstande, hvorefter de unge piger hurtigst muligt skal indsamle det, de har brug for i et forsøg på at iklæde sig det flotteste tøj.

Faldlem
Teenagetøserne vil naturligvis også blive pålagt opgaver i form af catwalkseancer med temaer såsom 'bryllup', 'date' eller 'første besøg hos kærestens forældre'.

Og der er kontant afregning ved kasse et.

Hvis pigerne ikke formår at imponere dommerpanelet bliver de sendt ud af programmet ved bogstaveligt talt at ryge igennem faldlemme på podiet, skriver broadcast.co.uk.

Annonce