Indlæser...

Feridah synger guddommeligt

Afrikansk sjæl: Endelig lykkedes det et 29-årigt, ugandisk-født sangtalent at slippe gennem nåleøjet

19:37, 15. aug 2009 | Allan Lykke

Annonce

  • Oversæt / Translate
Feridah vil noget med sit liv, og det må gerne være inden for musikken. (Foto: Benjamin Kürstein)
Feridah vil noget med sit liv, og det må gerne være inden for musikken. (Foto: Benjamin Kürstein)
Med sin version af Alicia Keys-nummeret 'If I ain't Got you' henrykkede Feridah dommerne og publikum.(Foto: DR)
Med sin version af Alicia Keys-nummeret 'If I ain't Got you' henrykkede Feridah dommerne og publikum.(Foto: DR)
  • Tema
  • Her er X Factor vinderne X Factor: Her er X Factor vinderne

Annonce

Annonce

Tredje gang var lykkens gang for 29-årige, ugandisk-fødte Feridah Rose, da hun i aftes afsluttede det første audition-program i ’Talent 09’ med et brag ved hjælp af Alicia Keys-nummeret ’If I ain’t Got you’.

Soul-sang, der sved og begejstrede såvel publikum som dommer-trioen, der sendte den smukke, mørke sangerinde videre i programmet – og Ekstra Bladet kan såmænd allerede afsløre, at hun også slipper igennem den senere fin-deling og er klar til de direkte finale-shows fra DR Byen.

Endelig lykkedes det at slippe gennem nåleøjet. Feridah har tidligere forsøgt sig både i ’Stjerne for en Aften’ og ’X Factor’ – men uden held.

Sidste chance
– Jeg besluttede at give det en sidste chance for at finde ud af, om det bare er mig, der bilder mig ind, at jeg godt kan synge. Hvis det ikke gik, så måtte musikken være på hobby-plan fremover. Men det gik jo heldigvis rigtig godt, og jeg er begyndt at få troen tilbage på, at det kan lykkes, siger talentet.

Sammen med sin mor kom hun til Danmark som 12-årig via familie-sammenføring, efter at hendes far i forvejen havde opnået politisk asyl. Hun har siden fået tre søstre, alle født i Danmark, og er vokset op i Taastrup, men har nu sin egen lejlighed på Amager, hvor hun bor alene.

– Ingen kæreste eller mand?

– Nej, det må komme, når den rette dukker op.

Man kan bestemt ikke beskylde Feridah for at ligge på hverken den lade side eller samfundet til last. Hun går på HF om morgenen og arbejder som sosu-assistent på Amager Sygehus om natten. Dog er HF’en p.t. stillet i bero, så hun kan koncentrere sig om det videre talent-forløb.

Når den genoptages, så er det med det mål for øje at komme på universitet for enten at læse jura eller statskundskab.

– Jeg vil gerne noget med mit liv, og selv om jeg er glad for min sosu-uddannelse, så vil jeg noget andet end bare pleje syge mennesker. Det handler om at bidrage til samfundet, om det så er gennem musik, jura eller noget helt tredje. Jeg skammer mig faktisk over, hvordan nogle udlændinge i Danmark opfører sig. Det kan gå ud over os alle, selv om jeg personligt nu ikke har mærket nogen form for racisme.

– Hvad er det, du skammer dig over?

– Generelt synes jeg, at alle burde være taknemmelige over at være i Danmark og bidrage med noget positivt til samfundet i stedet for at bare at sidde passivt og modtage. Men selvfølgelig er det ikke alle udlændinge, der opfører sig sådan, så jeg skal passe på, hvad jeg siger. Men der er så dejligt i Danmark, så hvis man fokuserer på noget, der er vigtigt, frem for at lave ballade, så er det de mange muligheders land, fastslår sangerinden.



Annonce