Indlæser...

Jes Dorph: Rasende på DR

- DR lider af misforstået selvfedme og nordkoreansk tankegang, mener TV2-værten Jes Dorph-Petersen

11:27, 16. aug 2009 | Jan Körner

Nyhedsvært på TV2 Jes Dorph-Petersen bebrejder konkurrenten dens nyhedsdækning. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Nyhedsvært på TV2 Jes Dorph-Petersen bebrejder konkurrenten dens nyhedsdækning. (Foto: Thomas Lekfeldt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Da Jes Dorph-Petersen som licensbetaler i går hoppede ind på Danmarks Radios hjemmeside for at finde ud af, hvem der vandt årets tv-priser, måtte han gætte sig til ni af priserne.

For mediegiganten i Ørestaden valgte kun at omtale de priser, hvor stationen vandt. Alle øvrige kategorier blev ignoreret i nyhedsdækningen.

Og dét fik Jes Dorph op af stolen. Han langer hårdt ud mod kollegaerne hos DR.

Det er uærligt
– Jeg synes, det er en ekstrem dårlig service. Det er misforstået selvfedme. Det er uærligt, at de på den måde beslutter, hvad andre skal have at vide. Det er noget, man kender fra Sovjet-tiden, siger Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet.

Nordkoreansk tankegang
DR har dog meget at prale af med: 15 ud af 26 priser ved tv-branchens egen prisuddeling. Men i stedet for at være stolt over priserne hoverede stationen, da de ignorerede de 11 priser, de ikke vandt, og som derfor ikke blev omtalt.

– Tv-stationer – også min egen – går så meget op i deres egen branding, at de ikke omtaler andre. Men tror de virkelig, at de får flere seere på det? Det er en nordkoreansk tankegang, at de tror, at man så ikke finder ud af, at også andre stationer vandt, siger Jes Dorph-Petersen.

Han mener, det er en bevidst strategi, der går hånd i hanke med andre manipulationer fra DR’s side.

– TV-Avisen omtaler kun egne programmer, hvis de har haft høje seertal. Hvis de for eksempel har haft mange seere til et folketingsvalg, nævner de det. Men vi hører det aldrig, hvis de har haft dårlige seertal. Det er på kanten af at være latterligt, siger nyhedsværten.

Tager kritikken til sig
På dr.dk erkender redaktionschef Per Bjerre, at det var forkert ikke at nævne de andre modtagere.

– Jeg synes, vi også skulle have nævnt de andre. Vores læsere og seere ser jo også TV2 og de andre kanaler. Så selvfølgelig skal vi fortælle det, når de vinder. Der er tale om en fejl, siger redaktionschefen.

Annonce