Indlæser...

Dans DeLuxe

Step by step: Langbenede Katrine Bonde skal få styr på Noam Halbys to venstrefødder i TV 2’s danseshow

20:52, 18. aug 2009 | Helle Kastholm Hansen

De ser flotte ud sammen, Noam Halby og Katrine Bonde. Men om Noams evner på et dansegulv matcher hans frække ydre må tiden vise. (Foto: Jakob Jørgensen)
De ser flotte ud sammen, Noam Halby og Katrine Bonde. Men om Noams evner på et dansegulv matcher hans frække ydre må tiden vise. (Foto: Jakob Jørgensen) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Han lignede ikke en mand, der var specielt utilfreds med situationen.

Johnny DeLuxe-forsangeren Noam Halbys brune øjne glimtede faktisk lidt småfarligt, da han i går kunne præsentere kvinden i sit ’Vild med dans’-liv, Katrine Bonde.

Den langbenede ti-danser – det betyder, at hun danser både standard og latin – som i det virkelige danseliv oprindelig var partner med ’Vild med dans’-veteranen Michael Olesen, havde sin debut i danseshowet sidste år.

Vild med Noams musik
Her formåede hun at få den noget stivbenede tennispensionist Kenneth Carlsen til at tage sig ud på et dansegulv. Så mon ikke, at det også lykkes med en musiker, der trods alt har noget musik i kroppen.

– Da jeg læste om Noam og tænkte, at jeg havde mulighed for at få ham som partner, blev jeg godt nok lidt bekymret over, at han selv mener at have to venstrefødder, grinede Katrine og bedyrede i samme åndedrag, at hun er vild med Johnny DeLuxe-musik.

– Jeg havde indtil mandag eftermiddag heller ingen anelse om, hvem jeg skulle danse med. Jeg måler 182 cm og tænkte, da jeg gik på nettet og så nogle ’Vild med dans’-ting, at Katrine, siden hun matchede Kenneth Carlsen, ville være alt for høj til mig, men det går lige. Og jeg glæder mig vildt til at komme i gang, fastslog Noam.

Annonce