Indlæser...

Indbrud hos Talent-profferne: Alt er væk

Det semi-professionelle sang-ægtepar Maria og Michael fra 'Talent 09' er grædefærdige, efter de natten til søndag havde indbrud i deres hjem

13:51, 24. aug 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Maria og Michael havde ubudne gæster i weekenden, da de var ude at fejre succesen i 'Talent 09' og deres bryllupsdag. (Foto: Henrik Frydkjær/DR)
Maria og Michael havde ubudne gæster i weekenden, da de var ude at fejre succesen i 'Talent 09' og deres bryllupsdag. (Foto: Henrik Frydkjær/DR)
  • Tema

Annonce

Annonce

Fredag aften var der ingen grænser for begejstringen hos dommere og publikum, da ægteparret Micahel og Maria Bjørnson stod på scenen i 'Talent 09'.

Parret, der forsøgte at sælge sig som amatører på trods af, at de har forsøgt sig med cd-udgivelser, og Michael tidligere har optrådt som dommer i Kanal 5-programmet 'Sangstjerner', sang sig videre i DR's talentshow.

Ifølge deres Facebook-profil brugte parret lørdag på at gå 'rundt herhjemme og være sååå glade'. De kunne 'slet ikke forstå, hvad der er sket', skrev de efterfulgt af tilpas mange smiley'er.

Alt af værdi forsvundet
Men glæden varede kort, for da den syngende rengøringsduo kom hjem natten til søndag efter at have fejret 'Talent'-succesen og deres bryllupsdag, havde de haft indbrud i deres hjem i Hørsholm.

Huset var blevet gennemrodet og plyndret, fortæller DR's pressekontakt Le Lyby til ekstrabladet.dk.

- Alt, hvad der kunne omsættes til penge, var væk - computere, smykker, musik, fjernsyn etc, siger Le Lyby.

Parret selv er nemlig fortsat for berørte til at kunne tale om hændelsen, som de ellers skrev om på Facebook søndag formiddag.

- Aldrig har vi grædt så meget. Vi er dog glade for, at der ikke er sket noget med vores to hunde, som var i huset under indbruddet.

- Vi forsøger at mande os op ved se det positive i, at dette sætter skub i starten på en ny begyndelse. Vi ønsker ikke, at det nogensinde skal ske for andre, for det er bare helt forfærdeligt, fortæller parret igennem DR's presserådgiver.

Ingen sammenhæng med Talent-optræden
Le Lyby fortæller videre til ekstrabladet.dk, at der ikke er noget, der tyder på, at indbruddet hænger sammen med Michael og Marias succes i 'Talent 09'.

- Alt peger på, at der er tale om et helt ordinært indbrud, hvor gerningsmændene gik efter alt af værdi.

Annonce