Indlæser...

Sarah Louise: Jeg har tis i mine trusser

I aftenens udgave af Zulu Djæveræs viser Geo, at han også er rablende vanvittig bag rattet

12:09, 27. aug 2009 | Mads Møller Lauritsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Smukke Sarah Louise kan ikke selv se afsnittet i aften, fordi hun skal til poledancing. (Foto: Zoltan Photography)
Smukke Sarah Louise kan ikke selv se afsnittet i aften, fordi hun skal til poledancing. (Foto: Zoltan Photography)

Annonce

Annonce

Det der med at bremse op er ikke noget, komikeren Geo kender til. Den langhårede aalborgenser havde i Zulu Djævleræs fornøjelsen af at have modellen Sarah Louise Christiansen ved sin side i bilen. Og hun kan efter de tre heats skrive under på, at Geo kører som en galning.

- Oh my god. Oh fuck. Okay, det er nu, det bliver sindssygt, siger Sarah Louise Christiansen, da Geo sætter i gang i djævleræset, som i aftenens afsnit lever op til sit navn. Geo fik i bokstaveligste forstand Sarah Louise til at tisse i bukserne af skræk, da han utallige gange enten glemte at dreje, bremse eller se sig for.

- Jeg har tisset i bukserne. Seriøst. Der er tis i mine bukser, skriger hun bebrejdende til Geo, da han endnu en gang kørte direkte ind i siden af den tidligere bokser Brian Nielsen. Da ekstrabladet.dk fanger hende efterfølgende, forklarer hun, at det bestemt er sidste gang, hun kører med Geo.

- Jeg var jo pissebange. Han kører fuldstændig vanvittigt, så jeg må sige, at jeg har kørt nok med Geo. Også selv om han er den mest underholdende chauffør, jeg har kørt med, siger Sarah, som ikke selv kan se udsendelsen i aften, fordi hun skal til poledancing i forbindelse med optagelser til sit eget program på lifeofsarah.

Normalt at tisse
Geo forklarer derimod til ekstrabladet.dk, at oplevelsen af at have en medpassager som sidder og tisser, ikke skræmmer ham. Det har han nemlig prøvet før.

- Det har jeg oplevet mange gange på vej til Jylland med Rune Klan. Min datter på 1½ år gør det også af og til. Jeg ved ikke, om det er en tendens, at folk tisser, når jeg kører. Jeg synes selv, jeg er en 'fantastic driver'. Men Sarah Louise blev jo ved med at sidde og hive i mit rat og råbe, at jeg skulle bremse. Det gjorde det ikke nemmere, siger han.

Om Geo og Sarah Louise trods tis og vanvittig kørsel går videre, kan ses på Tv2 Zulu i aften.

Annonce