Indlæser...

Kynisk Kjeldbjerg: Jeg har ingen skrupler

Robinson-værten er godt klar over, at han er kynisk, når han siger, at det famøse nøgenløb er 'hamrende underholdende'

10:45, 31. aug 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Jakob Kjeldbjerg er blevet en rutineret herre i Robinson-regi, og det gør ham mere kynisk, siger han selv. (Foto: Bo Leihof/TV3)
Jakob Kjeldbjerg er blevet en rutineret herre i Robinson-regi, og det gør ham mere kynisk, siger han selv. (Foto: Bo Leihof/TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Når Jakob Kjeldbjerg fra i aften står i spidsen for sin sjette Robinson Ekspedition på TV3, bliver det en endnu mere aggresiv vært end tidligere, som seerne kommer til at opleve.

TV3-seere har allerede kunnet se et spot, hvor den tidligere fodboldspiller råber og skriger af årets deltagere for at få dem til at smide tøjet.

- Det, at jeg går fuldstændig amok, er min måde at få det nøgenløb til at fungere på. Der er ikke noget manuskript til det. Det er fordi, jeg har den rutine og den selvtillid, der skal til, at jeg tør gøre det. Jeg ville ikke have turdet for seks år siden, da jeg lavede min første ekspedition, fortæller Kjeldbjerg til ekstrabladet.dk.

- Det kræver, at man hviler i sig selv, og man tror på det, man gør. Der er jo den risiko, at når jeg står overfor de her 20 mennesker og begynder at råbe, at de skal tage tøjet af, så kunne de jo ligeså godt have sagt 'Det kan du selv gøre, pusser'. Så havde jeg stået der…

- I al ydmyghed er der ikke mange værter, der ville kunne gøre det. Jes Dorph ville måske kunne gøre det, fordi han har så meget rutine. Men det ville lige kræve, at han havde fem minutter med mig for at snakke tingene igennem først, griner han.

Påtager en rolle
At Jakob Kjeldbjerg hviler så meget i sig selv, selvom han skal stå og råbe ad voksne mennesker hænger måske sammen med, at han ikke er i tvivl om, at han spiller en rolle som vært.

- I modsætning til andre halvhårde hunde på tv som Blachman og Aalbæk vil jeg godt indrømme, at jeg påtager mig en rolle, når jeg er ekspeditionsleder.

- Har du ingen skrupler?

- Jeg har overhovedet ingen skrupler, men jeg er heller ikke uberørt. Jeg bliver rørt, når deltagere bryder sammen, for eksempel Sandra efter nøgenløbet. Det er klart, at det gør indtryk på mig. Jeg fortryder ikke, jeg gider ikke lyde som en hykler, for det er jeg langt fra. Men jeg er helt med på det, jeg udsætter dem for.

Kjeldbjerg har selv set det første afsnit af årets ekspedition, og derfor har han også set skrige-scenen i forbindelse med nøgenløbet.

- Hvordan er det at se sig selv i den rolle?

- Der kommer det kyniske nok lidt til udtryk igen. Jeg synes, det er hamrende underholdende. Jeg sidder ikke og føler mig som mere mand af at stå og svine dem til, men jeg synes, det er en stærk scene.

- I underholdningstjenesten er jeg villig til at gøre meget, erklærer Jakob Kjeldbjerg.

Annonce