Indlæser...

Fik først behandling efter 13 timer

Robinson: Der gik mere end et halvt døgn, før Sascha fik hjælp

08:23, 31. aug 2009 | Philip Thomsen

- De oplevelser, jeg har haft, fylder min hverdag fra start til slut - der går ikke en halv time, uden at jeg tænker på Robinson, fortæller Sascha Bredgaard Kristiansen om det helvede, hun har været igennem. (Foto: Anthon Unger)
- De oplevelser, jeg har haft, fylder min hverdag fra start til slut - der går ikke en halv time, uden at jeg tænker på Robinson, fortæller Sascha Bredgaard Kristiansen om det helvede, hun har været igennem. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Efter det ubehagelige møde med Jacob Juhl på Utopia overvejer Sascha og Michael at bygge en tømmerflåde for at sejle væk fra øen. Men frygten for at drive til havs holder dem tilbage.

De beslutter i stedet at bide tænderne sammen og holde ud.

– Dagen efter får vi kontakt med nogle lokale fiskere og får tigget nogle cigaretter og nogle fisk, som skulle have været brugt til madding. Dem tilbereder vi over bålet. Sent om aftenen får jeg det rigtig dårligt med opkastninger og diarré. Det bliver værre, og nattevagterne bliver tilkaldt. De giver mig to kodimagnyl, men vil ikke tilkalde en læge, selv om jeg tigger dem om det.

Næste morgen er Sascha endnu mere syg:

– Jeg ligger i den bagende sol, ryster af feber, kaster op og har diarré. De lover hele tiden, at der vil komme en læge, men der sker ikke noget. I stedet filmer de mig ude i vandet, mens jeg sidder og har diarré. Hvordan fanden kan de overhovedet finde på at gøre det? Jeg sidder og græder og beder dem om at lade være, men de stopper først, da de andre deltagere på øen stiller sig imellem mig og kameraet.

Bliver kaldt en kælling
Først efter 13 timer ankommer en læge til Utopia. Ifølge Sascha skal hun spille skuespil for åbent kamera og sige, at hun blot er dehydreret, for at få behandling. Hun efterkommer ordren og bliver sammen med Michael sejlet tilbage til en nærliggende ø.

Her venter producer Jacob Juhl – og han er rasende:

– Jeg får noget medicin og en seng, og så kommer Jacob Juhl stormende ind. Han har store solbriller på og ligner en rigtig gangster. Han sætter sig på sengen og begynder at skælde mig ud. Siger, at jeg er en bitch og en kælling, og at det har været et helvede at arbejde sammen med mig. Han siger, at Michael og jeg skal tilbage til Utopia næste morgen.

– Jeg ligger der, dødssyg, og spørger ham, om han virkelig vil vise i tv, at han sender en syg pige tilbage på øen. Det virker åbenbart. Næste dag kommer han tilbage i højt humør og fortæller, at han elsker mig. Han giver kys og kram og ønsker mig god bedring.

– Det er helt bizart. Så får vi penge til en taxi og får endelig lov til at komme hjem.

Annonce