Indlæser...

Robinson-krig: Sascha var ikke syg

Deltagerne begyndte at smide mudder, allerede inden første program var vist

11:22, 01. sep 2009 | Jan Körner

Den dødsyge Sacha får her vand af Trine, der dog efterfølgende ikke mente, at Sascha var så syg, som hun gav indtryk af. (Foto: Kristian Linnemann)
Den dødsyge Sacha får her vand af Trine, der dog efterfølgende ikke mente, at Sascha var så syg, som hun gav indtryk af. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Trine er overbevist om, at Sascha spillede syg.(Foto: Kristian Linnemann)
Trine er overbevist om, at Sascha spillede syg.(Foto: Kristian Linnemann)
Saschas gode veninde Anita er overbevist om, at Sascha var rigtig syg.(Foto: Kristian Linnemann)
Saschas gode veninde Anita er overbevist om, at Sascha var rigtig syg.(Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

Annonce

Trine havde knap nok sluppet Saschas hoved og set hende sejle mod nærmeste læge, før hun havde travlt med at undsige sin makker fra Utopia.

For Trine er ikke overbevist om, at Sascha er så syg, som hun giver indtryk af.

– Hun spillede syg, og der er filmet meget, som ikke er kommet med i programmet. Jeg tror, det var skuespil, da hun sagde, at hun var blevet syg af fisken. Vi andre blev det jo ikke, slår Trine, der delte boplads med Sascha på straffeøen Utopia i årets første afsnit af ’Robinson Ekspeditionen’, fast over for Ekstra Bladet.

Fair nok
Helt så skråsikker er den tredje kvindelige deltager på Utopia, Anita, dog ikke.

– Jo, hun var dårlig. Helt bestemt. Og det var hårdt! Ikke så hårdt for mig, og hun burde have gjort mere. Men det er fair nok, at hun gerne ville hjem, siger Anita.

Ekstra Bladet kunne søndag afsløre, at årets ekspedition har krævet sit første offer i form af 23-årige Sascha, der har politianmeldt produktionsselskabet bag programmet.

– Jeg havde det psykisk dårligt og ville bare hjem. Jeg sagde direkte, at jeg ikke ville deltage i deres tv-show længere – at jeg var ved at knække og ikke kunne klare det psykisk. Vi forlangte at få vores pas og at få en opringning til en advokat for at høre, om de virkelig kunne tvinge os til at blive mod vores vilje. Det nægtede de. Beskeden fra producer Jacob Juhl var, at han havde kontrakt på os og ejede vores sjæl, lød det således fra Sascha i Ekstra Bladet.

’Vi skal udvikle os’
Hun ønsker dog ikke at kommentere beskyldningerne fra konkurrenten om, at hun spillede syg for at komme hjem.

Producenten på årets ’Robinson Ekspeditionen’, Jacob Juhl, ser med sindsro frem til en politianmeldelse fra deltageren, der røg ud i det første program.

– Jeg kan kun gentage, at jeg er ked af, at hun har haft en dårlig oplevelse. Det skal ingen have. Men vi skal hele tiden udvikle os, og alle deltagerne har fået forhåndsbriefinger, der er detaljerede, uden dog at afsløre det hele, siger Jacob Juhl til Ekstra Bladet.

Han er – ikke overraskende – uenig i, at der gik for lang tid, før Sascha fik lægehjælp.

– De har lægeadgang døgnet rundt. Ikke på den måde, at der hele tiden står en læge ved siden af dem, men de kan hele tiden komme i kontakt med en og hurtigt komme i behandling, siger ’Robinson’-produceren, der har gjort årets dyst til en hård nyser allerede i første afsnit.

Annonce