Indlæser...

Fik bulimi af Robinson

Det kontroversielle tv-show har haft alvorlige konsekvenser for håbefulde reality-deltagere i både Danmark og Norge

23:32, 15. sep 2009 | Philip Thomsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sandra Lura er en af de mange deltagere, der ikke har haft en ubetinget god oplevelse af at være med i Robinson. (Foto: TV 3)
Sandra Lura er en af de mange deltagere, der ikke har haft en ubetinget god oplevelse af at være med i Robinson. (Foto: TV 3)

Annonce

Annonce
Ekstra Bladet har de seneste uger kunnet fortælle, hvorledes flere deltagere har fået alvorlige men efter deres deltagelse i 'Robinson Ekspeditionen’.

Men det er ikke kun herhjemme, at det kontroversielle tv-show har haft alvorlige konsekvenser for håbefulde reality-deltagere.

I et interview med seher.no fortæller modellen Sandra Lura, at hun blev ramt af alvorlige spiseforstyrrelser efter optagelserne i Malaysia:

Tabte ti kilo
– Da jeg kom tilbage, fik jeg bulimi. Jeg spiste alt det mad, jeg kunne komme i nærheden af, og blev ved, til jeg kastede op. Det var en ubehagelig oplevelse. Jeg har arbejdet som model i flere år, men aldrig haft problemer med mad før, fortæller den 23-årige model, der tabte ti kilo under ’Robinson Ekspeditionen’:

– Jeg har altid været stolt af at have lidt former på kroppen. Jeg tror, at Robinson-opholdet gjorde mig ubevidst nervøs for, at jeg aldrig skulle spise mig mæt igen. Til sidst blev det så slemt, at venner og familie reagerede, fortæller Sandra Lura, der i dag har rettet op på vægttabet med en specialdiæt.

Sidste år blev en anden norsk model, Cathrine Aschim, ramt af anoreksi efter deltagelsen i Robinson. Vægten raslede ned, og på et tidspunkt vejede hun blot 36 kilo.

En anden norsk deltager, Stephen Vaz, døjer med konstant hovedpine og smerter i højre side af kroppen efter at være blevet ramt af et lyn under ekspeditionen.

Annonce