Indlæser...

Lotte Friis skadet før Vild med Dans

Svømmeren Lotte Friis må danse jive i flade sko i fredagens 'Vild med dans' på grund af ankelproblemer. Trods skaden tror hendes dansepartner på avancement.

12:13, 02. okt 2009 | Ritzau /Underholdning

Mads Vad og Lotte Friis. (Foto: Mogens Flindt)
Mads Vad og Lotte Friis. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

De høje hæle er byttet ud med et par fladere sko for svømmeren Lotte Friis, når hun fredag aften skal danse jive i 'Vild med dans'. Hun har nemlig overbelastet sin ankel under den intense dansetræning i en sådan grad, at den har været hævet hele ugen.

- Vi har kæmpet i denne her uge med Lottes overbelastede ankel, og har derfor trænet i bare tæer for at skåne den mest muligt. Da vi så skulle prøve de høje sko i onsdags gik det helt galt, siger Friis' dansepartner Mads Vad til Ritzau, der derfor har fundet en nødløsning med et par sko næsten uden hæl, som passer til kjolen.

- Jive er heldigvis en meget rock'n'roll-agtig dans, så derfor kan det gå uden høje hæle. Men lookmæssigt betyder det noget, fordi foden ser pænere ud i høje sko, siger han, men vender alligevel skaden til noget positivt.

- Heldigvis har jeg fået Lotte Friis at danse med, og hun piver aldrig. Faktisk har jeg fundet ud af, at hun bare bliver stærkere, jo flere ting der er at kæmpe imod, siger Mads Vad, der har lovet sin svømmepige fri i weekenden til at pleje anklen, hvis parret går videre.

- Og jeg tror på, at vi nok skal klare den, siger han selvsikkert.

Annonce