Indlæser...

Dansedommere: Vi vil ikke se det gøgl!

Britt Bendixen og Allan Tornsberg mener, at danserne snyder og slipper for let, hvis de laver for meget show og for lidt dans. Se TV herunder.

08:50, 03. okt 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Silas afviser, at han slipper let om ved det ved at tænke meget show ind i dansen. - Det er altså ikke verdens letteste ting at kaste rundt med sin partner, siger han (Foto: Mogens Flindt)
Silas afviser, at han slipper let om ved det ved at tænke meget show ind i dansen. - Det er altså ikke verdens letteste ting at kaste rundt med sin partner, siger han (Foto: Mogens Flindt)
Det er snyd, hvis man ikke danser nok, mener Britt Bendixen. (Foto: Mogens Flindt)
Det er snyd, hvis man ikke danser nok, mener Britt Bendixen. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

Annonce

Der var meget show over Vild med dans fredag aften. Silas Holst kastede rundt med sin dansepartner Malena Belafonte, men også Basim og Noam lavede meget andet end de klassiske dansetrin i deres dans.

Og det er ikke noget, der falder i dommernes smag, hvilket også afspejlede sig i deres point.

- Du hopper over, hvor gærdet er lavest. Det er vi nødt til at slå lidt ned på. Vi må sige til de professionelle dansere, 'Hør nu her, lad være med at danse så pattet. Og prøv at lave en lidt mere voksen koreografi'. Sværhedsgraden behøver ikke være så høj, men der skal være noget genkendeligt. Når det er cha cha, skal vi se cha cha. Når det er vals, skal vi se vals, slår Allan Tornsberg fast.

Han bakkes op af meddommer Britt Bendixen.

- Vi skal se dansens essens. Vi er kun på tredje udsendelse, og vi vil ikke have det der gøgl endnu. Showet skal også have sin plads. Men det skal måske vente til sidste program.

Ligeglade med dommerne
Et af de par, som fik kritik for deres dans af dommerne, var Silas Holst og Malena Belafonte.

Men Silas kan ikke se problemet.

- Vi lavede bare nogle løft i starten og nogle løft i slutningen, og så tog vi et skørt af. Det var det show, der var, forklarer han, men indrømmer, at der bevidst var indlagt mere show denne gang.

- Sidste uge fik vi gode dommerkarakterer, men åbenbart ikke så mange seerstemmer. Så tænkte vi, at vi ville lave det her for seerne, og så var vi lidt ligeglade med dommerne i dag. Og det er åbenbart lykkedes.

- Dommerne mener, at det er at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis man laver mere show og mindre dans. Er du enig?

- Det er jeg meget uenig i. Det hedder jo ikke 'God til dans', det hedder 'Vild med dans', og dans er mange ting. Dans er livsglæde og teknik. Og der var masser af teknik i det her, siger Silas, der fik seerstemmer nok til at gå videre til næste fredag - og det endda uden at skulle ud i omdans.

Annonce