Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Vi er knap så vilde med dans

Seerne har talt: 'Vild med Dans' er en forudsigelig svingom

14:25, 09. okt 2009 | Helle Kastholm Hansen

Line Baun Danielsen og Lisa Lents er populære blandt de mandlige seere. Men generelt er 'Vild med Dans' for kedeligt.(Foto: Mogens Flindt)
Line Baun Danielsen og Lisa Lents er populære blandt de mandlige seere. Men generelt er 'Vild med Dans' for kedeligt.(Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lisa Lents har begejstret dommerne, men ifølge nationen! er årets 'Vild med dans' ingen toppræstation.(Foto: Mogens Flindt)
Lisa Lents har begejstret dommerne, men ifølge nationen! er årets 'Vild med dans' ingen toppræstation.(Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • Kendte jubler over finale-pladsen Lisa Lents: Kendte jubler over finale-pladsen

Annonce

Annonce

Kritikken af dette års ’Vild med dans’ tager til i styrke. I 2008 havde TV2 begået den genialitet at overtale den daværende statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen til at deltage, men i år mener både en del seere og en del kritikere, at TV2 har resigneret, fordi det har vist sig meget svært at finde en deltager, som statusmæssigt og blikfangsmæssigt kunne leve op til Anne-Mette Rasmussen.

Resultatet er ifølge flere kritikere blevet et program med mangel på personligheder og profiler.

Selv om over 1,2 millioner mennesker så programmet sidste fredag, ligger det fast, at rigtig mange ikke synes, at der er det samme at tale om ved frokostbordet på jobbet som tidligere.

Misser gerne showet
Ekstra Bladet har bedt nationen! lave en spørgeundersøgelse, og her viser det sig, at kun 4,4 procent mener, at de er gået glip af noget, hvis de ikke har set programmet live.

Hele 36,48 procent svarer, at det ikke rører dem, hvis de misser et program.

Tallene er naturligvis ikke videnskabeligt holdbare, men skal alene ses som et fingerpeg. Og her er det nærliggende at tolke seernes lidt lade holdning til dette års ’Vild med dans’ som et udtryk for, at der ikke er den store spænding om udfaldet af dansekonkurrencen.

Ingen spænding
På spørgsmålet om der er spænding om udfaldet, svarer 75,12 procent, at det er der ikke, mens kun cirka en fjerdedel af svarene angiver, at man stadig mener, at der er spænding tilbage om, hvem der vinder.

Kigger man bookmakerne i kortene, er spændingen også til at få øje på. Alle som én udpeger Lisa Lents som vinder af dette års konkurrence, og ser man på de odds, spillefuglene får hos de seks spiludbydere, som Ekstra Bladet tog pulsen på i går, ligger det fast, at der ikke er mange ører at tjene på at spille på dansebaben som vinder.

Nationen! har spurgt, om ’Vild med dans’ i år er blevet for kedeligt, eller om det stadig er underholdende, og her svarer kun knap 12 procent, at der er tale om superunderholdning, mens lidt over en fjerdedel svarer ’at det er o.k., men ikke så spændende igen’. 14,79 procent svarer, at ’det sgu er kedeligt’.

Ringere i år
Helt galt går det for programmet, når nationen! beder om at få svar på, om ’Vild med dans’ i år er bedre eller ringere end sidste år.

Her svarer kun 4,63 procent, at programmet er bedre end sidste år, men 18,07 procent fastholder, at det er ringere end sidste år.

Ved første udstemning røg Sven-Ole Thorsen ud af programmet, og i fredags røg Basim, som vel nok var den, der trak det store ungdomspublikum i forhold til ’Talent 09’.

Det bliver spændende at se, om Basims tidlige exit fra danseprogrammet kan aflæses på seertallene for de to konkurrerende programmer efter weekenden.


Annonce