Indlæser...

Qvortrup: Jeg havde ikke behov for at møde Casper

- At hævde, at vi nu er bedste venner er nok at tage munden lidt for fuld, siger Henrik Qvortrup om fredagens våde tv-opgør med Casper Christensen

13:23, 10. okt 2009 | Rune Melchior Sjørvad

Qvortrup fik en våd velkomst af Casper Christensen. (Foto: Michael Medgyesi / Se og Hør)
Qvortrup fik en våd velkomst af Casper Christensen. (Foto: Michael Medgyesi / Se og Hør)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Qvortrup var ikke sen til at tage hævn. (Foto: Michael Medgyesi / Se og Hør)
Qvortrup var ikke sen til at tage hævn. (Foto: Michael Medgyesi / Se og Hør)

Casper om Qvortrup:

- Jeg har tænkt på ham tit - især når jeg har stod og kløvede brænde.

- På en eller anden måde er det dejligt at møde dig. Det er lige som et voldsoffer, der møder sin voldsmand.

Annonce

Annonce

Det gik vildt for sig, da Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup fredag aften troppede op som gæst i Casper Christensens nye talkshow 'Aloha' for at tale ud om de to mediepersonligheders mildest talt anstrengte forhold.

Programmet var ikke mange sekunder gammelt, før Casper Christensen kastede indholdet af sit glas i hovedet på Qvortrup, der kort efter kvitterede med at kyle sit eget glas vand i ansigtet på Casper Christensen.

Aftalt vandleg?
Om hele optrinnet var aftalt på forhånd, vil TV 2's politiske kommentator ikke afsløre.

- Det vil jeg vælge at holde som en forretningshemmelighed, men jeg kan sige så meget, at man monterer vel ikke mikrofoner på folk, for derefter at plaske dem til med vand, så de skal skiftes, siger Henrik Qvortrup til ekstrabladet.dk

I tv-showet sammenlignede Casper Christensen mødet med det, der finder sted, når voldsofre konfronteres med deres voldsmænd med henblik på at begge parter kan komme konstruktivt videre med deres liv.

Det var Caspers behov
For Henrik Qvortrup er det dagen derpå dog vigtigt at pointere, at behovet for mødet var Caspers og ikke hans.

- Det er muligt at Casper - måske som led i en eller anden terapeutisk sammenhæng - har haft et stort behov for at møde mig og kronfrontere mig, men det modsatte har ikke været tilfældet. Vi talte sammen bagefter, men at hævde, at vi nu er bedste venner er nok at tage munden lidt for fuld, siger Henrik Qvortrup.

Han valgte at takke ja til Casper Christensens invitation af to grunde.

- Man skal aldrig sige nej til at møde interessante mennesker, og desuden ville jeg fremstå som den mest kyllingeagtige person nord for Alperne, hvis ikke jeg turde møde op, siger Henrik Qvortrup.

Fan af Klovn og Mandrillen
Se og Hørs tidligere chefredaktør fortæller samtidig, at han altid har været fan af Casper Christensens arbejde på skærmen.

- Jeg synes, han var fantastisk i Mandrilaftalen. Han har altid været superdygtig og skæg, og jeg vrider mig stadig af grin, når jeg ser Klovn, siger Henrik Qvortrup.

Annonce