René Dif frygter at blive glemt

10

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

’Kun en tåbe frygter ikke havet’, som de sagde i det gamle Rådet for større badesikkerhed. Og den sætning kører konstant i hovedet på René Dif i aften, for mens han boltrer sig med Aqua på en scene i Oslo, må Luise tørste efter hans selskab i ’Vild med dans’, og det kan vise sig at blive fatalt.

– Det er første gang i ’Vild med dans’-historien, at en deltager ikke er til stede under afviklingen, og jeg har det skidt med, at det er mig. Jeg er simpelt hen bange for, at seerne glemmer mig, siger Diffen.

Og faktisk kan hans ’vandleg’ og diverse Barbie Girl-forpligtelser i Norge gå hen og blive hans Waterloo. Det erkender han selv. Det er farligt at lade Luise være alene om at holde skuden flydende, når man er kommet så langt i showet, og konkurrenterne i øvrigt er så dygtige.

Håber på forståelse
– Koncerten i Oslo var booket, lang tid før ’Vild med dans’ blev en realitet. Derfor er vores rumba optaget i sidste uge. Og skulle vi ende i en omdans, vil den blive afspillet en gang til, forklarer René, der godt ved, at det ikke er optimalt i forhold til tv-seerne.

Alligevel håber han på, at folk vil have forståelse for, at han denne ene aften også må passe sit arbejde.

– Hvis det lyder, som om jeg jamrer, er det forkert. Jeg skal jo ikke som musiker brokke mig over, at nogen vil hyre det band, jeg arbejder med. Tværtimod. Men lige nu er det bare sådan, at tingene er faldet oven i hinanden. Og desværre er det ekstremt vigtigt i forhold til ’Vild med dans’ at være til stede netop nu, og så aflyser jeg. Hvor smart er det? spørger Aqua-brummeren og ser plaget ud.

Både René og Luise vil ikke overraskende meget gerne videre i danseshowet, og de prøver at tage aftenens prøvelse fra den humoristiske side.

– Vi har øvet så meget. Nu er vi helt oppe på seks timer dagligt, og det er vel nærmest et fuldtidsjob. Derfor ved vi med os selv, at uanset hvad der sker, kunne vi ikke have gjort det bedre. Og skulle vi på trods af det ryge i omdans, vil vi forsøge os med noget bestikkelse af dommerne. Vi har udtænkt en gave til de to herrer, Allan Tornsberg og Jens Werner, og skulle de to kvinder i dommerpanelet mene, at bestikkelsesgaven er for fed, må de prøve at stjæle den fra mændene, griner René.