Lever i fars skygge

Del på
Messenger!

Send artikel

For Casper Elgaard er der en klar sammenhæng imellem deltagelsen i ’Vild med dans’ og motorsporten.

Som en af de få nogensinde indrømmer han blankt, at han har brug for masser af omtale, og da ’Vild med dans’ er et af Danmarks mest sete tv-programmer, ville han gerne være en del af det.

– Jeg er sportsmand, og som de fleste andre lever jeg af at promovere mig selv, for vi er mange i kampen om sponsorpengene. Og de tanker havde jeg da klart i baghovedet, da jeg sagde ja tak til deltagelsen. Men samtidig vil jeg understrege, at den enorme oplevelse, det har udviklet sig til at blive, er kommet til at fylde mest. Så nu er den potentielle sponsordel bare blevet en bonus, griner han.

Økonomisk lavvande
2009 har været et svært år i motorsporten, fordi det er en kolossal dyr sport, og fordi mange af de store sponsorer har økonomiske vanskeligheder og derfor trækker sig.

– Jeg har i hvert fald ikke kørt så mange løb, som jeg plejer, for det har været svært at finde steder at køre, hvor man ikke selv har skullet have penge med. Vi kan jo ikke alle være fabrikskørere, forklarer han.

For Casper er racerkørsel et arbejde, og derfor skal der pinedød penge i kassen.

Da han vandt Le Mans, kørte han for Team Essex, men nu kører han for FDM Motorsport.

Fars dreng
Skolen fik aldrig Caspers store opmærksomhed. Han synes, det var sjovere at være sammen med vennerne end at lave lektier. Så det stod krystalklart, at han ikke skulle være atomfysiker efter endt skolegang.

– Siden jeg var dreng, vidste jeg, at jeg ville være racerkører – ligesom min far. Og det har lige siden både været en velsignelse og en forbandelse. For samtidig med, at min far kunne hjælpe mig i starten – også med sponsorater – så kom det hurtigt blandt kritikere til at hedde sig, at jeg fik de muligheder, jeg fik, fordi jeg var Peter Elgaards dreng – og ikke fordi jeg var dygtig og hårdtarbejdende, siger han.

Men selv om han er født på en racerbane, har faderen aldrig gjort forsøg på at skubbe ham i retning af motorsporten.

– Egentlig havde det vist været billigere for min far, hvis jeg havde valgt at spille tennis. Det er knap så kostbart, når man skal i gang, griner han.

Spidse albuer
En ting slog forældrene dog fast med syvtommersøm for knægten, og det var, at han skulle være seriøs med sin sport – ellers gad de ikke supporte ham.

– Det betød, at jeg i 1993 som cirka 15-årig tog et sabbatår. Jeg havde pludselig opdaget, at der var noget, som hed piger og fest, og de to ting gik rigtig dårligt i spænd med seriøs racerkørsel. Derfor satte mine forældre proppen i og bad mig vælge. Deres reaktion blev det wake-up-call, der skulle til. I hvert fald forstod jeg, at der ikke er noget, der kommer af sig selv.

Casper erkender, at han ikke er et lysende naturtalent – som for eksempel Jan Magnussen – men at han i stedet er en slider, der må kæmpe for sine tider og resultater.

– Af samme grund var det hårdt i starten bare at få at vide, at mine resultater skyldtes, at jeg er Peters søn. Nu betyder det ingenting, men jeg slipper aldrig af med det prædikat. Albuerne er uhyggeligt spidse i motorsporten, men det er de vel også i dansen, mener Casper.