Indlæser...

Hold kæft, hvor var han grim

Elming kombinerede 'Vild med dans' med reklame for TV 2 Sporten

18:17, 24. okt 2009 | Helle Kastholm Hansen

Jimmy Bøjgaard priser sig lykkelig for, at han ikke har en kæreste, der så hans debut som kvinde. (Foto: Mogens Flindt)
Jimmy Bøjgaard priser sig lykkelig for, at han ikke har en kæreste, der så hans debut som kvinde. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

’Vild med dans’ kan misbruges til meget. Det måtte publikum i aftes erkende, da de pludselig befandt sig midt i optagelserne til et reklameindslag for TV 2 Sportens NFL-program.

Her er Claus Elming og Jimmy Bøjgaard værter, og de to herrer havde så i deres store visdom fundet ud af, at de passende kunne kombinere Elmings job i ’Vild med dans’ med fodbolden.

– Det handlede om ’lækre’ fødder. Igennem ti år har vi joket med, at spillerne i amerikansk fodbold har ’lækre’ fødder. Derfor valser jeg rundt i dametøj med Claus som min herre, fortæller Bøjgaard.

Dansen bliver bedømt af Britt Bendixen, der roser det bizarre par for deres ’lækre’ fødder.

Høfligt undlader hun at kommentere Jimmy som kvinde. Han er nemlig nok noget af det grimmeste, ’Vild med dans’-studiet har set.

– Jeg har aldrig tidligere haft nylonstrømper og kjoler på. Og jeg kan med sikkerhed sige, at det heller ikke vil ske igen. Jeg har ingen tilbøjeligheder i den retning, griner Bøjgaard.

Annonce