Indlæser...

Jeg venter på den store kærlighed

Rasmus Seeback gæstede 'Vild med dans'-studiet i aftes, hvor han sang sit pophit 'Engel'

20:26, 24. okt 2009 | Helle Kastholm Hansen

Rasmus Seebach leder stadig efter sin egen Engel. (Foto: Mogens Flindt)
Rasmus Seebach leder stadig efter sin egen Engel. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Der var dømt poesi på et højt plan, da Pernille Højmark og Thomas Evers Poulsen i aftes performede deres kærlige rumba til tonerne af pop-hittet ’Engel’. Og det ødelagde bestemt ikke stemningen eller oplevelsen i studiet, at det var mesteren selv, pop-debutanten Rasmus Seebach, der med støtte fra The Antonelli Orchestra sang sin egen komposition.

– Jeg har aldrig danset, og hvis jeg prøvede, ville det med sikkerhed ikke blive noget kønt syn, men det var en stor oplevelse at være i ’Vild med dans’-studiet og synge ’Engel’. 2009 har været et fantastisk år for mig, fordi jeg efter mange år som sangskriver og producer for andre fik lyst til at springe ud som udøvende og tilmed har været så heldig, at ’Engel’ netop har solgt til platin, fortæller Rasmus.

Platin betyder, at singlen er solgt i 30.000 eksemplarer.

Væk fra baggrunden
Efter at have været manden i baggrund har Rasmus det nu godt med at være manden i front. Og med sit seneste udspil, ’Glad igen’, tyder noget på, at den 29-årige er ved at komme sig over den engel, han sang så smukt om, og som han i utallige interview bedyrede, at han fortsat elskede.

– Jeg fylder 30 år til marts, og da jeg stadig er single, tyder alt på, at jeg får svært ved at undgå de obligatoriske peberbøsser. Eller lad mig sige det på en anden måde: Den store kærlighed ligger stadig og venter forude.

Rasmus er ikke typen, som normalt sidder derhjemme og ser ’Vild med dans’, men han indrømmer, at genudsendelsen tit får lov til at køre i baggrunden, og at han da har kastet et blik på flere af deltagerne fra tid til anden.

– ’Vild med dans’ er jo populært. Af samme grund var min mor Karen og min bror Nicolai med i studiet, griner han.

Annonce