Indlæser...

Skiltestunt virkede: Lund Madsen fik flere seere

Det hjalp tilsyneladende at snige sig ind med et skilt i Vild med dans-studiet for Anders Lund Madsens reporter. I hvert fald fik 'Det Nye Talkshow' flere seere i fredags

15:54, 26. okt 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Seerne måtte åbenbart lige se, hvad det var for et program, der var på seer-rov hos konkurrenten i den bedste sendetid. I hvert fald så markant flere med i fredags end i de tidligere fem shows. (Grab fra DR/TV 2)
Seerne måtte åbenbart lige se, hvad det var for et program, der var på seer-rov hos konkurrenten i den bedste sendetid. I hvert fald så markant flere med i fredags end i de tidligere fem shows. (Grab fra DR/TV 2)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Kendte jubler over finale-pladsen Lisa Lents: Kendte jubler over finale-pladsen

Annonce

Annonce

Hvis der var nogen i det danske land, som ikke var klar over, at Anders Lund Madsen havde fået sit eget talkshow på DR1, så blev de det i sidste uge.

Sjældent har der været så meget opmærksomhed om et dansk talkshow, som der kom, efter at reporteren Thomas Skov Gaardsvig forrige fredag sneg sig ind i Vild med dans-studiet og under den direkte udsendelse kom med sit lumre budskab på et skilt: 'Juhuu Lisa Lents. Du gør mig våd'.

Praktikant-reporteren sagde efter sin lille gimmick, at skiltestuntet var et forsøg på at skaffe flere seere til Lund Madsens talkshow 'Det Nye Talkshow', og missionen lykkedes tilsyneladende.

'Succes er flygtig'
I hvert fald havde showet i gennemsnit 927.000 seere for hele udsendelsen i fredags. Det er et godt spring i forhold til de foregående fem shows, der i gennemsnit har haft 672.000 seere.

De mange ekstra seere er naturligvis noget, der skaber glæde hos værten, der dog ikke selv nævner skiltestuntet som en faktor:

- Det kunne tyde på, at papmuseet i Viborg er mere populært, end vi troede - og jeg bliver straks nervøs over, hvad vi skal gøre for at holde på vores seere. Al succes er uhyre flygtig og lige pludselig er vi alle døde. Ak ja, siger han igennem pressechef på DR, Peter Kamph.

Seere til ekstrabladet.tv
Det er ikke kun DR og 'Det Nye Talkshow', der har oplevet stor seerinteresse som følge af skiltestuntet.

Også på ekstrabladet.tv har mange set klippet om balladen i kulisserne efter skilteskandalen. Foreløbig har 266.000 set indslaget. Se eller gense det her.

Annonce