Vild med dans'-stjerner savner sengen

Alle ved hvor let, der kan gå ged i parforholdet, når den, man elsker, kommer til at føle sig lidt svigtet og overset. Men for jyderne i ’Vild med dans’ går det svært ud over hjemmetiden, at ’Vild med dans’ år for år bliver mere og mere ambitiøst.

– I de seneste uger har jeg kun været hjemme to nætter om ugen. Og jeg er vel den af os jyder, der er mest hjemme, griner Vickie Jo Ringgaard.

Mads Vad skraber bunden ved at præstere sølle to gange seks timer i egen seng, før flyveren kalder ham tilbage mod København. Og Casper Elgaard, der også er en stor ynder af sin egen seng, kan på de seneste 14 dage prale af at have sovet hjemme to gange.

Bor i en kuffert
– Jeg lider af hjemve, men heldigvis er min kone Lise Marie sød til at tage med til København, griner han og indrømmer samtidig, at han på intet tidspunkt havde forestillet sig, at det i den grad ville trække tænder ud at være med i ’Vild med dans’.

– Næste gang, jeg håber at kunne sove hjemme, bliver på mandag eller tirsdag, smiler Casper Elgaard og påpeger, at det er rigtig træls at bo i en kuffert.

Hårdt for familien
– Set med mine øjne, så er ’Vild med dans’ nok det program, hvor deltagerne ofrer sig allermest, for der er meget lidt tid til privatlivet. Min kæreste Pernille er sød, og hun ved jo godt, hvordan det hele foregår. Men oprigtig talt så er det noget med at sige til hinanden: ’Nu begynder ’Vild med dans’ – vi ses om fire måneder’, forklarer Mads Vad.

Han understreger, at mens man står i det ude i træningslokalerne, mærker man ikke, hvor hårdt det er. Men hver gang man er hjemme, opdager man, hvor meget man savner sit privatliv.

– Det er hårdt for familien, konstaterer han.

Egoist-liv
Og det giver Vickie Jo ham ret i:

– Det liv, jeg lever med ’Vild med dans’ på den ene side og danseskolen på den anden side, er et vildt egoist-liv, som slet ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg havde børn. Og selv når jeg endelig er hjemme og sidder sammen med Jesper, er det jo forberedelserne til den næste træning, jeg har i hovedet. Heldigvis er han forstående, for jeg indrømmer gerne, at der ikke er meget tid til at tale om hans arbejde.