Indlæser...

Lotte havde sit exit på fornemmelsen

Allerede onsdag fortalte svømmeren sin dansepartner, at hun troede, at det ville være slut nu. Og Lotte Friis fik så evigt ret. Se her, hvem Mads Vad nu tror på som vinder

23:32, 30. okt 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lotte havde set sin afsked med programmet komme. (Foto: Mogens Flindt)
Lotte havde set sin afsked med programmet komme. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

Annonce

Det var et skuffet par, som ekstrabladet.dk mødte straks efter udstemningen af Vild med dans.

- Selvfølgelig er det da hammer-hammer-ærgerligt, for vi er begge to sportsmennesker, der vil så langt som muligt. Vi har kæmpet alt, hvad vi kunne, sagde Mads Vad.

Men egentlig var parret ikke sådan vildt overraskede, for Lotte Friis havde tidligere på ugen set parrets farvel komme.

- Ikke for at lyde bagklog, men jeg sagde til dig i onsdags, at jeg har en rigtig dårlig fornemmelse af, at vi ryger på fredag, sagde Lotte til Mads.

- Hvor stammer den fornemmelse fra?

- Jeg ved det ikke. De andre fredage har det bare været en fornemmelse af, når vi er kommet om fredagen, at vi skulle i omdans. Her fik jeg den allerede onsdag morgen.

Mads: Malena er storfavorit
Parret er enige om, at Pernille Højmark og Thomas Evers Poulsen, som de stod overfor i omdansen, var værdige at tabe til.

- Jeg krydser lidt for Pernille. Jeg synes, at hun gør det fantastisk. Jeg er en af hendes største fans, lød det fra den professionelle danser, som tror på, at parret med et par justeringer kan nå langt.

- Danse-mæssigt har Pernille en masse ting, hun skal få koordineret bedre, men hun har en personlighed og hun har en måde at danse på, som på visse måder er en vinder værdig, mener Mads Vad.

- Men jeg synes også, at Malena Belafonte udvikler sig helt fantastisk. Og hvis Silas kan holde Malena inde i noget koreografi, som er rigtig dans og ikke er for show-præget, så tror jeg, at de er storfavoritter til at vinde Vild med dans, lød det fra en vaskeægte ekspert.

RING TIL LOTTE FRIIS I MORGEN, NÅR HUN TAGER TELEFONER PÅ EKSTRA BLADET. RING PÅ 33 47 12 07 MELLEM KL. 14-15 I MORGEN, SØNDAG

Annonce