På sporet af barndommen

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

– Tirsdag var vi færdige med at lægge de sidste strå på min fars nyistandsatte bondehus, hvor alt var renoveret fra bunden. Og fredag brændte det hele ned til grunden med alt, hvad vi havde. Jeg har aldrig grædt så meget. Der blev senere bygget et nyt hus, men det solgte min far hurtigt. Al charmen var væk.

Silas Holst var kun 17 år, da han lagde Kalundborg-området bag sig. Malena Belafonte nåede lige at gøre gymnasiet færdigt. Så da 'Vild med dans'-parret i onsdags besøgte barndomsegnen, var det ikke bare én flygtning, der krydsede sit spor, men hele to.

– Når jeg besøger mine forældres hjem i Jyderup eller genser Nyvangskirken, hvor min far arbejdede, eller gymnasieskolen inde i Kalundborg, vælger jeg at fokusere på alle de positive oplevelser. Jeg prøver at fortrænge alt det andet. Jeg vil helst kun huske de søde veninder fra Jyderup Privatskole. Det var en kostskole, hvor mange af pigerne kom fra København eller Århus. Derfor var der nok lidt højere til loftet hos nogle af dem – i hvert fald dem, som ikke lå under for provinskulturen, fortæller Malena.

Spærret inde
Både Silas og Malena tænker på området med megen glæde og megen sorg.

Som Silas siger:

– Det var fuldstændigt forfærdeligt at stå der uden et eneste barndomsminde tilbage. Alt var brændt. Det var virkelig sørgeligt. Og selv om man får erstatning, får man jo aldrig den del af sit liv tilbage igen.

– Ud over min meget strenge far, der nærmest holdt mig indespærret, så jeg var nødt til at hoppe ud af vinduet og leve et hemmeligt liv ved siden af familiens, samt hans gentagne selvmordsforsøg, må jeg nok indrømme, at jeg fik mit største chok, da jeg forlod den højloftede privatskole til fordel for gymnasiet i Kalundborg. Det var et sandt kulturchok, for her gik unge fra oplandet, og i deres provinskultur var der ikke rigtig plads til en, der levede det cirkusliv, som mine forældres klassiske musikkarriere nødvendiggjorde. Det var ret hårdt, fortæller Malena.

Der er meget 'overlevelse' i Malenas måde at håndtere de skræmmende minder på.

Også det sidste store chok fra barndomshjemmet, hvor det til sidst lykkedes faderen at begå selvmord – helt åbenlyst for at straffe hende.

– Når Silas og jeg går rundt her i området, kan jeg vise ham en masse ting, som måske gør det lettere for ham at forstå, hvorfor jeg er så mærkelig. Blandt andet har jeg vist ham, hvor jeg 'parkerede' min hest, når jeg havde sneget mig ud for at gå på diskotek. I Jyderup gik vi alle på Jydepotten, mens vi i Kalundborg gik på Starlight og Kings Pub, griner hun.

Ikke mindst ridningen hjalp Malena igennem hendes til tider isolerede barndom. Og som et kuriosum kan nævnes, at hendes ridelærer på kostskolen var Henriette Zobel, som hun den dag i dag er veninde med. Henriette nåede knap at blive 'tør bag ørene', før hun blev indfanget af den meget ældre Peter Zobel, som hun fik to drenge med.

Plads til leg
– Men ud over det triste er der altså også meget skønt ved området. Blandt andet den fantastiske natur på Røsnæs. Mine forældre var skilt, så jeg levede dels hos min mor i Brønshøj, dels hos min far. Jeg er den yngste, og mine søskende og jeg har altid tænkt på området som stedet med den ultimative frihed. Her var virkelig plads til leg, smiler Silas.

– Med undtagelse af nogle få piger er de mennesker, jeg husker med de varmeste minder, nogle fra min storebror Marius' klasse. Dem havde jeg det bedst med. De havde lettere ved at kapere sådan en som mig, indskyder hun og tilføjer:

– Som Silas siger, indeholder området mange vidunderlige ting. Specielt for en historie/oldtidskundskabs-nørd som mig. Tænk bare på Esbern Snarre, Lerchenborg eller Den Femtårnede Kirke. Der er så meget spændende at fordybe sig i, og det gjorde jeg også som barn. Jeg har brugt timer på at gå på opdagelse i Nyvangskirken, når min far spillede. De minder er guld værd, erklærer Malena.

Aldrig fuld
I modsætning til Malena var Silas en duksedreng som teenager.

– Jeg var røvkedelig. Sådan en, der opførte sig pænt og gjorde, hvad han fik besked på. F.eks. har jeg aldrig prøvet at snyde mig ind på et diskotek eller drukket mig fuld, erkender han.

Den gode opførsel kan Malena ikke prale af. I hvert fald ikke ærligt.

For ganske vist lignede hun en engel og opførte sig på overfladen sådan, men da faderen kun tillod, at hun var uden for hjemmet en time til halvanden dagligt ud over skolen, gik der sport i at udfordre livet.

– Jeg kæmpede bare for at få et normalt teenageliv som alle andre. Og gudskelov opdagede min far sjældent, hvad der foregik, siger Malena.