Indlæser...

Aftenshowet flytter til Nyhavn

DR's 'Aftenshowet' flytter efter nytår fra Rådhuspladsen til Nyhavn

15:53, 11. dec 2009 | roar

Når Nikolaj Koppel starter som vært for 'Aftenshowet' skal han nu møde på arbejde i Nyhavn. (Foto: DR)
Når Nikolaj Koppel starter som vært for 'Aftenshowet' skal han nu møde på arbejde i Nyhavn. (Foto: DR)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Denne terminal rives ned 18. januar. (Polfoto)
Denne terminal rives ned 18. januar. (Polfoto)

Annonce

Det populære aftenshow på DR - kaldet 'Aftenshowet' - forlader nu den udskældte busterminal midt på Rådhuspladsen i København.

Den skal rives ned 18. januar på grund af udbygningen af Metroen.

I stedet skal 'Aftenshowets' værter og gæster hver dag lægge vejen forbi for hovedstadens turistmagnet Nyhavn.

- Aftenshowet har hver dag i studiet besøg af dagens mest interessante og vigtigste personer fra hele landet.

- Med valget af Nyhavn får programmet en ramme, som ud over at være smuk, også ligger, hvor folk færdes og i en del af København, som de fleste danskere uanset bopæl kender, siger Ole Rahbek Kristensen, redaktionschef i DR Aktualitet, i en pressemeddelelse.

Den nye beliggenhed giver bedre mulighed for at lave udendørs-arrangementer på området omkring det nye studie med alt fra markeder til koncerter.

Aftenshowet vil fortsat blive sendt direkte hver dag fra kl. 18 på DR1.

Annonce