Indlæser...

Jes Dorph i tårer over døde børn

Den erfarne nyhedsvært kunne ikke holde sit professionelle ydre, da han mandag aften fortalte nyheden om de to døde børn, Cecilia og Dennis, i TV 2 Nyhederne

10:51, 30. dec 2009 | Sola Kruchov Sørensen

Der var tårer i øjenkrogen, da Jes Dorph mandag aften fortalte den tragiske nyhed om de to døde børn i Nivå. (Foto: Grab fra TV 2 Nyhederne)
Der var tårer i øjenkrogen, da Jes Dorph mandag aften fortalte den tragiske nyhed om de to døde børn i Nivå. (Foto: Grab fra TV 2 Nyhederne)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er ikke altid lige let at formidle andres tragedier videre. Især ikke når det handler om børn, og man selv er far til en 10-årig dreng.

Da Jes Dorph-Petersen mandag aften tonede frem på skærmen i TV 2 Nyhederne efter et indslag om brandtragedien i Nivå, der kostede to børn på to og fire år livet, havde den erfarne tv-vært vand i øjnene.

- Jeg går normalt meget op i at være så professionel som muligt, og ikke lade de nyheder, vi omtaler, påvirke mig, så seerne kan se det, siger Jes Dorph til B.T.

Børn giver ryk i maven
- Det var ikke med vilje, hvis der var lidt vand i øjnene, men selvfølgelig kan en så åbenlys tragedie ikke undgå at påvirke mig, som den har påvirket mange andre i landet. Når det pludselig kommer så tæt på, og det handler om børn, så må jeg indrømme, at det giver et ekstra ryk i maven på mig, siger Jes Dorph.

Værten beskriver overfor B.T., at han normalt ikke koncentrerer sig alt for meget om indslagene, før han er på, netop fordi han så kan risikere at blive påvirket af dem. Men det lykkedes altså ikke denne gang.

Det er ikke første gang, at følelserne er løbet af med den populære vært.

Da Michael Jacksons datter holdt tale ved sin fars kiste, kunne han heller ikke holde tårerne tilbage.

Annonce