Indlæser...

Tv-serie vinder over Obama

Der har været ramaskrig over, at Obama overvejede at holde sin tale til nationen på samme tid som en ny sæson af tv-serien Lost begyndte. Så nu har præsidenten da rykket sin tale

09:21, 11. jan 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Når det store 'Lost'-mysterium skal afsløres i den sidste sæson, må alt andet vente. Selv den amerikanske præsident. (Foto: AP)
Når det store 'Lost'-mysterium skal afsløres i den sidste sæson, må alt andet vente. Selv den amerikanske præsident. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Dem, der går og siger, at Barack Obama er verdens mægtigste mand, kan godt tro om igen. Der findes én ting i verdens, som er mægtigere, og det er tv-seerne.

De seneste år har den amerikanske præsident holdt sin årlige tale til kongressen, State of the Union Address, i slutningen af januar eller begyndelsen af februar, og derfor frygtede 'Lost'-fans, at det ville kollidere med den tre timer lange 'Lost'-premiere på sjette og sidste sæson, som falder mandag den 2. februar.

Det bliver der dog ikke noget af, lover Det Hvide Hus nu.

- Jeg ser ikke et scenarie for mig, hvor millioner af mennesker, som endelig håber at få en forklaring i 'Lost', forhindres af præsidenten, siger talsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs.

Dermed kan såvel 'Lost'-fans og tv-stationen bag serien, ABC, ånde lettet op.

Det vides endnu ikke, hvornår Barack Obama vil holde sin første State of the Union Address.

Annonce