Indlæser...

Lille fremgang for Frøkjær

Flere så 'Den nøgne sandhed' fredag aften, men der er stadig lang vej op til 'X Factor'. Sammenligningen er urimelig, lyder det fra TV 2

12:25, 01. feb 2010 | Niklas Roar

Annonce

  • Oversæt / Translate
Cecilie Frøkjærs åbenlyse skærmtække til trods, kan hun stadig ikke lokke danskerne til at zappe væk fra 'X Factor'. (Foto: TV 2)
Cecilie Frøkjærs åbenlyse skærmtække til trods, kan hun stadig ikke lokke danskerne til at zappe væk fra 'X Factor'. (Foto: TV 2)
  • Tema
  • Ude af X-Factor X Factor: Ude af X-Factor

Annonce

Annonce

Mens mange af deltagernes talent står til diskussion, så står det hævet over enhver tvivl, at DRs store fredagssatsning 'X Factor', har været en succes, når det gælder seertal.

Og selv om der var tilbagegang, så gjorde DR fredag aften endnu engang det grimme ved konkurrenten.

Således kunne Soulchock, Pernille Rosendahl og Remee trække et gennemsnit på 1.495.000 seere til DR1, mens kønne Cecilie Frøkjær måtte se sig distanceret med mere end en million seere.

'X Factor tabte' 205.000 seere
Det går dog en lille smule fremad for 'Den nøgne sandhed', der denne fredag kunne mønstre 415.000 seere mod sidste uges 381.000 seere.

Omvendt må Cecilie og producerteamet bag programmet erkende, at det tilsyneladende ikke er frafaldne 'X Factor'-støtter, der vil se talkshow.

For mens hele 1,7 millioner danskere sidste fredag så 'X Factor', så er det et tab på godt 205.000 seere, der må siges at være langt flere end de ca. 34.000, der udgjorde stigningen på 'Den nøgne sandhed'.

Tilfredshed hos TV 2
Men det er slet ikke rimeligt at sammenligne de to programmer, mener Jes Schrøder, der er TV 2-redaktør på 'Den nøgne sandhed'.

Han gør opmærksom på, at de ganske vist bliver de sendt på samme tid, men at man ikke for alvor ønsker at tage kampen op mod en forhåndsucces som det familievenlige DR-flagskib.

- Vi er ganske godt tilfredse med seertallene til Den Nøgne Sandhed. Det ser ud som om, vores tilbud noget anderledes og mere voksent fredags-tv overfor det store X ovre på den licensfinansierede er slået igennem. Programmet er ved at finde sit publikum, og vi har hele tiden regnet med, at der nok var en del seere, som ville se noget andet end talentkonkurrencer på en fredag.

Små slag
- Der er ikke nogen fredags-tv-krig. Vi har lagt op til fredelig sameksistens, og den ser ud til at indfinde sig, siger Jes Schrøder, der kalder 'Den nøgne sandhed' en udvikling af talkshowgenren.

- Det behøver ikke hver gang at være stort indkøbte, internationale katalogvarer. Mindre kan også gøre det.

Annonce