Indlæser...

X Factor-stjerner hjælper Haiti

X Factor-deltagerne lancerer fredag deres version af gammel klassiker og håber, det kan skaffe penge til børn i jordskælvsramte Haiti

14:53, 11. feb 2010 | Ritzau /Underholdning

Soulchock sammen med sit boyband. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Soulchock sammen med sit boyband. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Fredag aften synger X Factor-stjernefrøene ikke kun i håb om masser af sms-stemmer. De synger også for at hjælpe børnene i Haiti efter jordskælvskatastrofen.

Ved den første X Factor live-udsendelse fredag kan de danske tv-seere således høre årets X Factor-stjerner synge Jackson 5-klassikeren 'I'll Be There'.

Det vil også være muligt at downloade sangen og dermed være med til at hjælpe Haitis forældreløse børn, fortæller DR i en pressemeddelelse.

- Jordskælvet i Haiti har jo haft forfærdelige og helt uoverskuelige konsekvenser for landets indbyggere. Specielt de yngste er voldsomt udsatte i disse situationer. Derfor er denne sag enorm vigtig. Jeg glæder mig over, at X Factor kan bidrage til genopbygningen og en bedre tilværelse for de udsatte børn, siger DR's underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme i en kommentar.

Overskuddet fra sangen gives til organisationen SOS-børnebyerne, der arbejder for at give børnene et nyt hjem og trygheden tilbage.

Annonce