Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Reality-sex lokker seerne til

60.000 flere tv-seere end sidste sæson følger med i "Paradise Hotel" hver mandag til torsdag på TV3. Over en kvart million ser i gennemsnit med

15:37, 25. feb 2010 |

Seerne er vilde med 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)
Seerne er vilde med 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Chok: Utroskab i Paradise Hotel Paradise Hotel: Chok: Utroskab i Paradise Hotel

Annonce

Annonce

Det har givet pote for TV3, at dette års udgave af reality-serien "Paradise Hotel" er rig på sex fra begyndelsen.

Serien er i denne sæson blevet set af flere end nogensinde før. Indtil videre er der sendt 11 afsnit af serien, og i gennemsnit ser 268.000 seere med hver aften, skriver Ritzau.

Det er næsten 60.000 flere seere per program end sidste års sæson. Og tallet er stigende siden premieren.

- "Paradise Hotel" er et unikt reality-program, som hver sæson fortsætter med at imponere. Vi tror på, det skyldes, vi bliver stadigt bedre til at lave et overraskende program, siger TV3’s programdirektør, Pil Gundelach Brandstrup.

En af de ting, TV3 er blevet bedre til, er at få serien til at dreje sig om sex. Det har der ellers altid været rigeligt af i "Paradise Hotel", men i år er deltagerne fremme i skoene som aldrig før.

Allerede efter en uge var deltagerne Peter og Amalie en tur i kanen. Og det blev ikke sidste gang, at seerne fik set de to være i seng sammen.

Også Rasmus og Claudia, der begge har været med i tidligere sæsoner af serien, har i løbet af programmets første tre uger været i seng med hinanden.

Annonce