Indlæser...
flash! Film, tv %26 radio

Vejrværter stopper efter flytning

Per Fløng og Britt Dige Toft er stoppet som vejrværter efter TV 2 Vejret er flyttet til København

09:36, 01. mar 2010 | Ritzau /Underholdning

Per Fløng kommer ikke til at love sol og sommer over Danmark mere, efter TV 2 Vejret er flyttet til København. (Foto: STV/TV 2)
Per Fløng kommer ikke til at love sol og sommer over Danmark mere, efter TV 2 Vejret er flyttet til København. (Foto: STV/TV 2)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er slut med fynske snefnug og den velkendte grønne vejrhave i Odense bag værterne på TV 2 Vejret.

Vejrudsigterne er flyttet og produceres og sendes fra i dag, mandag 1. marts, fra produktionsselskabet STV's lokaler på Laplandsgade i København.

- Det er ikke fordi, vi vil væk fra Odense. Men hvis vejret som redaktion skal udvikle sig, var det vigtigt, at folk var mere samlet. Derfor skulle vi træffe et valg, og det er så endt med, at vi samler det hele i København, siger Jes Schrøder, redaktør på TV 2.

Han afviser, at flytningen er sket for at spare penge, men mener det i stedet vil give en bedre udnyttelse af ressourcerne på TV 2 Vejret.

- Utrolig meget tid gik op i pendleri, fordi folk var spredt ud over hele landet. Det var svært at samle folk, og svært at lave nye initiativer. Der ligger et stort potentiale i Vejret, men det var op ad bakke hver gang, fordi folk var spredt for alle vinde, forklarer Jes Schrøder.

I første omgang er TV 2 Vejret rykket ind i nogle midlertidige lokaler hos STV, mens et nyt vejrstudie bygges i lokalerne på Amager. De ventes at stå klar til maj, men TV 2 vil endnu ikke afsløre præcis, hvad det nye studie kommer til at indehold og om en ny vejrhave er på vej.

I forbindelse med flytningen har TV 2 også mistet to af sine populære værter. Både Per Fløng og Britt Dige Toft, der bor i Jylland, har sagt nej til at flytte med til København. Stationen skal derfor på jagt efter to nye vejransigter.

Annonce