Indlæser...

Beverly-Brenda og Bryst-Pam i dansekamp

Så er det bekræftet: Pamela Anderson skal være med i den amerikanske udgave af 'Vild med dans'. Det samme skal Shannen Doherty, kendt som Brenda fra 'Beverly Hills'

08:58, 02. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Pamela Anderson får næppe problemer med at bære de små dansekjoler. (Foto: AP)
Pamela Anderson får næppe problemer med at bære de små dansekjoler. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

TV 2 kan nok lære noget af deres amerikanske kolleger. For mens vi herhjemme har måttet tage til takke med semikendte modeller, sportsstjerner og tidligere tv-værter, så forstår de at få blikfang med i den amerikanske udgave af 'Vild med dans', 'Dancing with the Stars'.

Som flere medier tidligere har spekuleret i, skal den tidligere 'Baywatch'-babe Pamela Anderson rykkes rundt på dansegulvet af en modig danser.

En anden deltager bliver Shannen Doherty, der for alvor blev kendt i halvfemser-hitserien 'Beverly Hills 90210', hvor hun spillede Brenda - i hvert fald indtil hun blev skrevet ud af serien, angiveligt fordi hun ikke kunne sammen med resten af skuespillerholdet.

Mest mindeværdige hold
Det er 10. sæson af det populære danseprogram i USA.

- Det har potentialet til at blive det mest mindeværdige cast, vi nogensinde har haft, siger produceren på programmet Conrad Green til People.

Udover Beverly-Brenda og Bryst-Pam er følgende ni kendisser med:

Pussycat Dolls-baben Nicole Scherzinger, Jake Pavelka kendt fra tv-serien 'The Bachelor', realitystjernen Kate Gosselin, astronaut Buzz Aldrin, den olympiske guldvinder i kunstskøjteløb Evan Lysacek, soapstjernen Aiden Turner, NFL-stjernen Chad Ochocinco, ESPN-værten Erin Andrews, der for alvor blev kendt, efter hun blev filmet i smug, mens hun var nøgen på et hotelværelse, samt skuespilleren og komikeren Niecy Nash.

Annonce