Indlæser...

Paradise-Carlos: Amalie er en døgnflue

Der er ikke ligefrem varme følelser mellem Carlos og Amalie fra Paradise Hotel

15:21, 10. mar 2010 | Christian B Jensen

Amalie er igen i sladderorkanens øje. (Foto:TV3)
Amalie er igen i sladderorkanens øje. (Foto:TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce

Amalie fortalte i går i et interview, at hun ikke rigtig kunne huske, om hun havde kysset med den til hotellet netop ankomne Carlos, der også er blevet kendt under det selvbestaltede alias 'Iceman'.

Carlos husker derimod både tid og sted for eskapadernerne, og det irriterer ham, at Amalie tilsyneladende ikke vil kendes ved scoringen.

- Selvfølgelig har vi kysset, og det ved Amalie udmærket godt. Det skete på natklubben Envy i København. Jeg har mange venner, som kan bevidne det, fortæller Carlos i dag til seoghoer.dk .

Men harmen stopper ikke der.

- Hun ved det godt selv. Det snakkede Peter og jeg allerede om ovre i Mexico. Da indrømmede hun det over for Peter. Nu må det krafteddeme stoppe det her. Hun er langt ude. Hun lyver bare for at få opmærksomhed. Hun vil have ”shine”, som vi kalder det.

Hvem kan drive kendislivet længst?
Flere af deltagerne i årets 'Paradise Hotel' har luftet den lidet overraskende drøm om at blive kendt. Også efter at kameraerne er slukket i Mexico og lagenerne er foldet sammen for sidste gang.

Amalie fortalte allerede inden afrejsen om sin drøm om at 'blive skuespiller eller sådan noget ', men skal man tro Carlos, så kan hun godt skyde en hvid pil efter den drøm.

- Det varer ikke ved. Hun skal nyde det hele, mens hun kan. Det bliver ikke et langt eventyr for hende, hvad angår opmærksomheden, siger Carlos til seoghoer.dk.

Annonce