Indlæser...

Plejehjem stemmer Thomas ud

– Ud med ham, det døde løg. Der bliver ikke sparet på kommentarerne, når beboerne på plejehjemmet Sølund skruer op for 'X Factor'

09:28, 12. mar 2010 | Rikke Holm, David Rebouh

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er ingen tvivl blandt de ældre på Sølund. Den langhårede bandit skal ud. (Foto: Mogens Flindt)
Der er ingen tvivl blandt de ældre på Sølund. Den langhårede bandit skal ud. (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • En million skakbrikker er i aktion i dag X Factor: En million skakbrikker er i aktion i dag

Annonce

Annonce

De ser ikke så godt og hører heller ikke så godt længere, men hver fredag aften klokken otte liver beboerne på plejehjemmet Sølund op.

Rundt om bordet i den lille lune stue på afdeling B 2 er omkring halvdelen af afdelingens 25 beboere samlet. Bordet er fyldt godt op med kaffe, hjemmebag, slik og popcorn. Der bliver ikke ført de store samtaler, for beboerne er optaget af noget helt andet. De sidder utålmodigt og kigger op mod den store skærm, hvor volumen er på sit højeste. De ventet en hel uge. Men nu går løs – favoritshowet X Factor toner langt om længe frem på skærmen.

Og de ældre, ja de er nogle hårde og bevidste dommere at lægge sig ud med.

Jesper er en tørvetriller

De fleste af beboerne har nemlig en favorit, som de helst ser vinde hele showet, men det kan nogen gange være svært at huske, hvem det er, man holder med.

Doris på 84 har da også lidt problemer med at huske, hvem det nu lige er hun holder med, men hun kommer alligevel frem til en favorit.

– Det må nok blive Fireflies. De er sådan nogle dejlige tøser.

Men det kniber bestemt ikke med Dorits hukommelse, når det drejer sig om, hvem hun gerne ser forlade showet øjeblikkeligt.

– Ud med Jesper, den kedelige fyr. Han er da den mest døde at se. Han ligner jo en tørvetriller. Se han har jo ingen mimik.

Langt hår er yt

Men Thomas skal bestemt heller ikke føle sig sikker blandt beboerne på afdeling B 2. Og det er der en helt særlig grund til. Det lange slaskede hår falder bestemt ikke i de ældres smag.

- Jeg kan ikke lide det lange hår. Og så har han den der hat på, siger en utilfreds Hugo på 85.

Lilli på 95 prøver forgæves at fortælle, at man altså ikke skal tage efter udseendet, men det er de andre beboere ikke helt enige i.

Og selvom Doris før mente, at det var tørvetrilleren Jesper, der skulle ud, tilslutter hun sig nu størstedelen af beboerne og mener, at det er Thomas, der bør forlade showet, når nu hans hår er så langt.

- Han er ikke noget værd på grund af sit hår. Ud med ham.

Men deltagerne i årets X Factor skal nu ikke være så bekymret for at miste en stemme fra Hugo, Doris eller en af de andre beboere. Det der med at sende en sms, det er nu alligevel lidt for teknisk.

Se det herlige indslag i toppen af artiklen.

Annonce