Indlæser...

Remee: Jeg skulle ud og slå hovedet ind i væggen

Da Remee fredag aften skulle sende en af sine egne deltagere ud, forlod han pludselig det direkte tv-show for at 'slå hovedet ind i væggen, trække vejret og tale med Gud'

00:00, 13. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Remee lavede en Blachman. Han rejste sig og skred midt under programmet. - Jeg måtte bare væk fra det rum, sagde han efterfølgende. (Foto: Mogens Flindt)
Remee lavede en Blachman. Han rejste sig og skred midt under programmet. - Jeg måtte bare væk fra det rum, sagde han efterfølgende. (Foto: Mogens Flindt)
- Jeg vil for alt i verden sgu ikke vælge mellem to af mine børn, som er så dygtige og fantastiske og fortjener det så meget, sagde dommeren om sit svære valg. (Foto: Mogens Flindt)
- Jeg vil for alt i verden sgu ikke vælge mellem to af mine børn, som er så dygtige og fantastiske og fortjener det så meget, sagde dommeren om sit svære valg. (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • X Factor-Ida er ikke kun den pæne pige X Factor: X Factor-Ida er ikke kun den pæne pige

Annonce

Annonce

Det var en meget chokeret Remee, der fredag aften måtte sende en af sine egne 'børn' ud af 'X Factor'. Jesper og Anna stod overfor hinanden i farezonen, og som bekendt blev det Anna, der røg ud.

- Af alle tænkelige scenarier havde jeg ikke set det der, forklarede Remee om situationen.

Før den rutinerede dommer tog beslutningen, lavede han en Blachman. Han rejste sig op og forlod studiet under den direkte udsendelse.

- Jeg skulle ud og slå hovedet ind i væggen, trække vejret og tale med Gud. Jeg skulle bare væk fra det rum.

- Hjalp det dig så?

- Det ved jeg sgu ikke, om det gjorde. Jeg var nødt til at gå ud og finde ud af, hvad er mit kriterium for det her.

Seerne er medskyldige
Allerede under programmet var Remee klar til at påtage sig skylden, og han indrømmede også efterfølgende, at han måske ikke havde gjort nok for at sørge for sms-stemmer til sine unge deltagere.

- Det kan godt være, at jeg var så stolt af de tre og af deres performances, at jeg simpelthen ikke i programmet kæmpede nok for det eller gjorde nok ud af at fortælle, hvor godt det var.

Men han vil dog ikke sidde med hele skylden alene. Remee peger nemlig på seerne som medskyldige.

- Folk har ikke stemt på Anna og Jesper, og det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Det, jeg kan gøre, er at sørge for, at mine deltagere tager sig bedst muligt ud.

- Jeg arbejder med dem i døgndrift. De sover hjemme hos mig. Jeg tænker ikke på andet. Jeg gør alt, hvad jeg gør for dem.

Har gjort, hvad jeg kunne
- Jeg kunne ikke have valgt en bedre sang til Anna. Det er det største, jeg har set hende lave. Hun har lavet sin ultimative performance. Jeg føler ikke, at Jesper har lavet sin bedste performance endnu. Den har han til gode.

Kort efter afgørelsen rasede ekstrabladet.dk's læsere over, at Remee sendte Anna ud. Og han kan godt forstå dem.

- Jeg må respektere, at folk er utilfredse. Jeg kan ikke forvente andet. Jeg elsker hende også selv. Jeg synes, hun er den vildeste. Jeg var også blevet sur. Jeg vidste, at folk ville blive sure. Hun har 200.000 fans derude. Men det har Jesper også, så hvad kunne jeg gøre?

- Er du klar til at blive udråbt til badguy?

- Jeg har kæmpet for den pige. Jeg har kæmpet for mine deltagere. Jeg kan ikke gøre mere. Det ved jeg, dybt i mit sind.

LÆS OGSÅ:

TINE OG JESPERS REAKTION PÅ AFTENENS OVERRASKENDE UDFALD

DET SAGDE REMEE TIL ANNA UNDER KRAMMEREN

SE OGSÅ:

EFTER SHOWET: SE DRAMAET I BILLEDER

ER REMEE KLAR TIL IGEN AT BLIVE BADGUY?

HVEM GIVER ANNA SKYLDEN FOR SIT EXIT

Annonce