Indlæser...

DR afviser (igen) sms-snyd

Underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme vil ikke høre tale om, at der skulle være snydt med sms-afstemningen i fredagens show. Hvorfor skulle vi snyde?, spørger han

12:18, 13. mar 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Det kom som et chok for de fleste, at Anna røg hjem i går. Men det var ikke DR, der havde en finger med i spillet. Det lover underholdningsredaktøren. (Foto: Mogens Flindt)
Det kom som et chok for de fleste, at Anna røg hjem i går. Men det var ikke DR, der havde en finger med i spillet. Det lover underholdningsredaktøren. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jan Lagermand Lundme forstår ikke, hvorfor folk taler om sms-snyd. Men DR lægger ikke afstemningstallene på bordet for at få ro. (Arkivfoto: Ole Frederiksen)
Jan Lagermand Lundme forstår ikke, hvorfor folk taler om sms-snyd. Men DR lægger ikke afstemningstallene på bordet for at få ro. (Arkivfoto: Ole Frederiksen)
  • Tema
  • Her er aftenens tabere i X Factor X Factor: Her er aftenens tabere i X Factor

Annonce

Annonce

Knap var Anna sendt hjem fra fredagens 'X Factor'-show, før ekstrabladet.dk's læsere erklærede, at der var snyd med i spillet.

'Svindel Factor' kaldte en læser showet i en mail, mens flere forlangte en offentliggørelse af sms-stemmerne.

'Den afgørelse lugter af, at alle dommerne skal have en kandidat med til den endelige afgørelse. Vi må have en uvildig revisor til at gennemse de stemmetal', skrev en anden læser.

Beslutning i DR
Det er det evigt tilbagevendende emne under den slags store tv-shows, men ekstrabladet.dk forsøgte naturligvis for 117. gang at få DR til at løfte sløret for de nærmere deltaljer i forbindelse med afstemningen.

- Vores læsere vil gerne have, at I offentliggør sms-stemmerne. Kan I lokkes til det?

- Nej! Grunden er, at vi simpelthen har en beslutning om i DR, at vi ikke offentliggør sms-afstemninger, lyder svaret fra Jan Lagermand Lundme, der er underholdningsredaktør i DR og dermed ansvarlig for 'X Factor'.

Garanterer at der ikke er svindlet
- Sms-afstemninger er så forskellige. Du kan ikke bruge tallene til noget, for du kan ikke sammenligne med noget. Det kommer an på, hvor mange minutter kan man stemme, hvor mange kan man stemme på, og er der mere end en afstemning i programmet.

- Men det kunne vise seerne, at der ikke er svindel med i spillet. For det er der mange, der mener i dag...

- Men det kan jeg garantere, at der ikke er!

- Men hvis I offentliggjorde stemmerne, kunne I en gang for alle slå fast - 'Se her, der er ikke svindlet'...

- Der er ikke behov for at give den garanti på anden måde end at sige, at der ikke er noget snyd på nogen måde med de stemmer. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle snyde. Hvad skulle fidusen være med at snyde?

- Måske at sætte Anna og Jesper i farezonen, så hele Danmark kommer i oprør, og der kommer flere seere til næste gang…

- Jeg har ikke nogen intentioner om at sætte Danmark i oprør. Det er klart, at jeg er glad for, at vi har så mange engagerede seere, som vi har. Og i virkeligheden er det, at jeres læsere er sure, et udtryk for, at de er meget engagerede i programmet. Men jeg må skuffe og sige, at vi offentliggør dem ikke.

- Ok. Men hvor mange stemmer sådan en aften?

- Mange, griner Jan Lagermand Lundme afslutningsvis.

Annonce