Indlæser...

Din chokolade laves af børneslaver

Afrikanske børneslaver knokler for at tilfredsstille danskernes søde tand. Det viser en ny tv-dokumentar, som giver et chokerende indblik i produktionen af kakaobønner

11:44, 14. mar 2010 | Helle Kastholm Hansen

Chokolade-industrien har en meget mørk bagside. Produktionen bliver til i Elfenbenskysten af drenge som ham her fra Burkina Faso. (Foto: Henrik Ipsen)
Chokolade-industrien har en meget mørk bagside. Produktionen bliver til i Elfenbenskysten af drenge som ham her fra Burkina Faso. (Foto: Henrik Ipsen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Børn knokler for at danskerne kan spise billig chokolade. (Foto: Henrik Ipsen)
Børn knokler for at danskerne kan spise billig chokolade. (Foto: Henrik Ipsen)
Ekstra Bladets Miki Mistrati står bag afsløringerne af chokoladeproducenternes brug af børnearbejdere i Afrika. (Foto: Henrik Ipsen)
Ekstra Bladets Miki Mistrati står bag afsløringerne af chokoladeproducenternes brug af børnearbejdere i Afrika. (Foto: Henrik Ipsen)

Annonce

Annonce

– Jeg vil ønske, at forbrugeren, når de har set 'Chokoladens mørke side', vil tænke: 'Har jeg samvittighed til at købe alle disse guldbarer på tilbud, når jeg nu ved, at de er skabt af børneslaver'. Som det er nu, er der ingen garanti for, at de dominerende chokoladeproducenter på markedet ikke benytter sig af børnearbejdere eller slavebørn.

Ekstra Bladets Miki Mistrati har for et beskedent budget på to og en halv million kroner skabt 40 minutters dokumentar-tv, der må ryste enhver.

Over 14 måneder og via fem besøg i Afrika beviser han, at små børn helt ned til seks-års-alderen handles og smugles over grænsen til ikke mindst Elfenbenskysten, der står for produktionen af 42 procent af verdens kakao.

Børnene hentes fra de omkringliggende ekstremt fattige lande: Mali, Burkina Faso, Niger osv. Og mange af børnene er enten stjålet fra eller lokket fra forældrene i de små landsbyer langt ude i bushen.

'Unfair trade'
En landsby, som Mistrati og hans tv-hold besøger, har alene mistet 130 børn på den konto.

– Hele min research på området begyndte, fordi jeg en dag gik i min Super Best og fik øje på otte forskellige guldbarer på tilbud. På en af den stod der 'Fair Trade', og det fik mig så til at tænke på, om de øvrige mon var 'Unfair Trade'.

Researchen på Google afslørede tonsvis af artikler om børnearbejde og børneslaver i chokoladeindustrien, men der var meget lidt billeddokumentation, siger Mistrati og fortsætter:

– Da jeg første gang drog af sted til Mali med en amerikansk tidligere CNN-fotograf, Robin Romano, følte jeg mig slet ikke sikker på, at det ikke var et problem, som var løst for længst. Og den usikkerhed blev bestyrket, da de første vi mødte – tre repræsentanter fra Red Barnet – klart afviste, at der var børneslaver på kakaoplantagerne, fortæller Mistrati.

Måtte bestikke sig fri
Men Mistratis fornemmelse for 'ugler i mosen' viste sig desværre at holde stik. Og ligene væltede ud af skabene, efterhånden som de kom frem.

– Det hele handler om fattigdom. Men det er så grotesk, at der i Europa og USA sidder store virksomheder og skovler penge ind på blandt andet børnearbejde og på, at et slavebarn kan købes for meget små penge. Det gør mig i dårligt humør, at de store firmaer som Nestlé, Kraft Foods, Barry Callebaut osv. underskriver fine aftaler om, at de er imod børnearbejde, samt hænger flotte 'CSR'-certifikater op på væggene, som viser at de har forpligtet sig til social ansvarlighed med deres produkter, når de tilsyneladende samtidig sætter kikkerten for det blinde øje og køber deres kakao fra lande, hvor slavebørn er mere reglen end undtagelsen.

At modarbejde noget så givtigt som børneslavehandel i de ekstremt fattige områder er ikke ufarligt. Mistrati og hans hold blev holdt op af militsfolk og måtte bestikke sig fri. Og den fransk-canadiske journalist, Guy-André Kieffer er blev i 2004 først kidnappet, og forsvandt derefter sporløst, da han var ude i en sammenlignelig mission.

Befriede 65 børn
– Ude fra set vasker de store chokoladeproducenter hænder og bedyrer, at der intet er at komme efter. Men problemet må jo være enormt, når en dansk journalist uden særlige forudsætninger kan vade lige ind på arenaen og vise masser af børn på plantagerne. Og det må da også give stof til eftertanke, at bare en enkelt Interpol-aktion i et område befriede 65 børn – inden plantageejerne nåede at få gemt resten, påpeger Mistrati.

Begrebet 'negerkys' får ligesom en afsmag. Det skulle forbrugeren måske tænke over næste gang, de handler chokolade. Det er kun ved at stille krav til producenterne, at man kan redde de fattige afrikanske børn var en slavetilværelse.

'Chokoladens mørke side'. Tv-dok. Tirsdag d. 16. marts. kl. 21. DR2.

Annonce