Indlæser...

Anna forlod 'X Factor' som stjerne

Remee er glad for, at Anna røg ud af showet efter sin bedste performance nogensinde. - Hun skulle ikke ende som Linda Andrews, siger han

22:33, 14. mar 2010 | Helle Kastholm Hansen

- Anna er ikke færdig. Hun er først lige begyndt, siger Remee, der her trøster sin stjerne under fredagens program. (Foto: Mogens Flindt)
- Anna er ikke færdig. Hun er først lige begyndt, siger Remee, der her trøster sin stjerne under fredagens program. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Sidste sæson for alle X Factor-dommere X Factor: Sidste sæson for alle X Factor-dommere

Annonce

Annonce

Hun blev hyldet som en helt på Færøerne, og danskerne gik nærmest i chok, da hun blev stemt ud af 'X Factor', men det kunne ikke være anderledes, som tingene udviklede sig, forklarer Remee.

– Anna leverede sin ultimativt bedste performance i fredags, og hun forlod showet som stjerne. Sådan skal det være. Det er mit job at skabe stjerner. Det er det, jeg kan, og det er det, jeg gør. Anne er den største diva, der har været i 'X Factor', og hun er respekteret, fordi hun er blevet så dygtig. Hun skulle ikke ende som Linda Andrews. Hun skulle forlade showet på toppen.

Remee har fået styr på sin argumentation efter at have sovet på postyret.

Total magi
Fredag aften blev han skældt huden fuld over, at han havde valgt Jesper frem for Anna, og fordi han nærmest var i chok, kneb det med at få sat de rigtige ord på følelserne og fornemmelserne.

– En bigband-performance var den helt rigtige indfatning til en diamant som Anna. Hun strålede, og vi havde ventet på denne chance til at vise hende i sit es. Sådan var det ikke for Jesper. Selv om han gjorde det fremragende, var bigbandet ikke hans rette element, og han skulle ikke ud med en optræden, som ikke var optimal. På fredag laver han Coldplay. Denne mulighed har vi ventet på, og det er her, han skal peake, fastslår Remee.

Han tilføjer, at Anna uden diskussion er den første stjerne, som forlader 'X Factor'.

– Anna er ikke færdig. Hun er først lige begyndt. Der er total magi omkring hende. Hun er blændende og powerful. Derfor var sms-afgørelsen så uventet, understreger han.

Annonce