Indlæser...

Jespers familie taget på sengen

Søsteren styrer fan-halløj'et og familien har måtte skifte telefonnummer

07:11, 18. mar 2010 | Allan Lykke

Jesper øver sig på guitaren på sit værelse i huset i Høje-Taastrup. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Jesper øver sig på guitaren på sit værelse i huset i Høje-Taastrup. (Foto: Thomas Lekfeldt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Skyrim er 'Årets spil' Facebook: Skyrim er 'Årets spil'

Annonce

Annonce

– Vi er helt rundtossede af det, der er sket, indrømmer Gudrun Boesgaard fra Høje-Taastrup.

Det forstår man måske godt, når man bliver gjort bekendt med, at hun er mor til det 15-årige ’X Factor’-talent, Jesper, der efter sidste uges kontroversielle omsang med færø-Anna slap videre til semifinalen på fredag.

Der er vendt godt op og ned på familiens hverdag af den massive eksponering, knægten har været udsat for de seneste måneder.

– Vi er blevet taget lige så godt og grundigt på sengen som alle andre. Jesper har da sunget og spillet herhjemme, men slet ikke i en målestok, der kan sammenlignes med det her. Det er blevet et helt familie-projekt at holde styr på hans dagligdag, tilføjer faderen, Carsten Boesgaard.

44.000 fans
– Hvordan tager han hurlumhejet?

– Med ophøjet ro. Jesper har ikke forandret hverken attitude eller personlighed i det her forløb. Jeg tror, det hænger sammen med, at han er god til at fokusere. Han tænker ikke længere frem end næste fredag. Det andet må så komme senere, men han skulle da være et skarn, hvis ikke han som 15-årig synes, det er spændende, hvad der sker omkring ham, siger far Carsten, mens den svensk-fødte mor serverer svenske ’bullar’ frisk fra ovnen.

– Er der meget fan-halløj?

– Det kan vi vist godt sige ja til. Det er hans storesøster, der styrer det meste af det, og forleden havde Jesper opdateret sin status på Facebook. ’Se her’, sagde hun – og så kom der i løbet af to minutter 70 kommentarer og 250 ’kan godt lide’-meddelelser. Det var helt vildt. For tiden er der vist 43.000-44.000 medlemmer på en fan-side, som en ung pige startede efter det første ’X Factor’-show.

– Men det betyder så også, at en del piger har ringet til os for at komme i forbindelse med Jesper. De er søde og rare, men vi har været nødt til at ændre telefon-numre, siger Carsten Boesgaard.

Ringet op om natten
Både han og fruen arbejder som kabinechefer i SAS. Det betyder naturligvis mange rejser til fjerne destinationer, og Gudrun har oplevet ulempen ved at have et telefonnummer, der kan forbindes med en efterstræbt søn.

– Når man ligger og sover i Amerika, så er det ikke særligt sjovt at blive ringet op klokken halv fire om natten, hvor det jo stadig er aften i Danmark. Man bliver bange for, at der er sket noget. Derfor skiftede vi numre.

Islandsk skoleklasse
Så var det noget sjovere, da Jesper for nylig fik et brev indeholdende et videobånd fra en islandsk skoleklasse.

– Det viser sig, at de har brugt mig som undervisnings-materiale i dansk. De har set ’X Factor’ og interview med mig og skrev, om jeg kunne møde dem på Strøget i København, når de kommer til Danmark 6. april.

Carsten Boesgaard:

– Dansk er obligatorisk fag i Island, men det er ikke det mest populære. Så havde læreren fundet ud af, at hvis hun nu brugte ’X Factor’ og den jævnaldrende Jesper i undervisningen, så kunne det være, det hjalp på engagementet. Det gjorde det, fortalte hun.

Og som Jesper siger:

– Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive brugt i skole-undervisningen, slet ikke i Island.

Annonce