Indlæser...

Gruppesnav i Cirkusbygningen

Alt, hvad der kunne kravle og gå af unge mødre, kærlighedssøgende singler og 1. klasses Helleruppiger var samlet til award/drukfest i Cirkusbygningen i går

12:07, 19. mar 2010 | Christian B Jensen

Kongen af reality ankommer til Cirkusbygningen. (foto: Mogens Flindt)
Kongen af reality ankommer til Cirkusbygningen. (foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Singlepigen Kathrine med veninde. (Foto:Mogens Flindt) Se stort billede | Del
To gode veninder. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Pigerne fra 1. klasse. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Sidney og hans udkårne Winnie. (Foto: Mogens Flindt) Se stort billede | Del
Martin viser druk-evner ved gårsdagens fest. (Foto:Mogens Flindt) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Politiken og Egmont i ande-samarbejde Sidney Lee: Politiken og Egmont i ande-samarbejde

Annonce

Annonce

Luften var tyk af hårspray. Blikkene var lange. Kavalergangene var imponerende dybe, og de lårkorte kjoler var hevet frem fra skabene.

Kanal 4 fejrede i går, at man havde rundet episode nummer 100 af programmet 'Singleliv'. Det blev gjort med galla, rød løber og limousiner i hjertet af København.

Og de var der alle sammen.

De unge mødre, der i aftenens anledning havde efterladt deres poder hos forældrene. Med optegnede øjenbryn og fremskudte barme marcherede de frem over den røde løber.

Singlerne. Den københavneromvendte jyde, Martin, den storsnavende Kathrine, og den generte Brian.

Helleruptøserne fra 1. klasse med designertasker og tårnhøje hæle.

Og selvfølgelig. Stjernen af showet, Sidney Lee.

Han ankom i hvid limousine og badede sig scenevant i blitzlysene fra de mange kameraer, da han steg ud. Hurtigt fik han selskab af sin nye kæreste, Winnie fra Sønderjylland.

- Jeg håber, det er hende, jeg skal giftes med, proklamerede han senere inde i salen, da han indtog scenen i Cirkusbygningen for at modtage den ærefulde pris for seriens 'Hurtigste forelskelse'.

Badet i Sons of bitches
I forhallen tog Camilla Miehe-Renard imod, og de opstillede café-borde bugnede af selvbrunerens yndlings scoredrik, Cult Shaker.

Inde i selve salen blev reality-stjerner bænket side om side med dødelige danskere, der havde valgt at betale 475 kroner for en aften i selskab med de karakterer, som nu i syv sæsoner har delt deres sorger, forelskelser og fødsler med den danske befolkning.

Og så til selve showet.

I en lind strøm blev priser uddelt til højlydte klapsalver og med patos-fyldte takketaler. Som det hører sig til.

- Jeg vil da helst snave dig, svarerede Kathrine en lettere forfjamset Camilla Miehe-Renard, da hun bliver spurgt, om hun havde udset sig nogle favoritter blandt salens ungersvende.

Den sindige og godmodige Martin, der altid har en kæk bemærkning i baghånden, smilede over hele hovedet, da han blev præsenteret for diplomet for 'Mest romantiske date'. Som en lille krølle på reality-halen havde kanal 4 arrangeret, at pigen fra før omtalte date var til stede i salen. De to forenes foran kameraerne, og Martin nåede lige på dreven jysk at råbe:

- Nej, det havde jeg godt nok ikke regnet med, inden parret smuttede ned i salen arm i arm.

Sunny Beach i kongens København
Efter prisuddelingen var der dømt fri leg.

Stemningen steg proportionalt med indtagelsen af Cult Shakere, fadøl og vin. Hvide servietter blev svunget over hovederne i ekstase over musikken leveret af tjernene/sangerne fra det svenske koncept Wahlmanns.

Bordene blev fjernet, og danskegulvet forvandledes hurtigt til en blanding af Sunny Beach og et stort dansk provins diskotek.

Mænd i lidt for store jakkesæt kastede sig ud i dansegulvets frådende hav af kavalergange og slørede øjne. Sidney snavede med Winnie. Martin snavede med Kathrine. Kathrine snavede med veninderne.

Den røde løber var ved at være godt indsmurt i fadølssjatter og cigaretskod. De fleste kameraer var slukket. En ung mor hoppede ind i en taxa og kørte hjem, mens festens øvrige deltagere gav pokker i fredag morgen og dansede videre under Cirkusbygningens runde tag.

Annonce